Update på dit og dat

Som jeg har skrevet i flere indlæg, kører tingene ret stærkt herhjemme for tiden. Eller det vil sige, at denne uge på igen måde har været lige så hektisk, som de foregående og i dag har jeg ingen planer overhovedet – ud over at ligge under min dyne og se serier lige indtil der skal hentes børn. Så måske jeg i virkeligheden ikke har så meget, at brokke mig over.  🙂

Men altså det føles hårdt og det er hårdt, når vi er lige midt i alt det hektiske.

Som jeg nævnte her, er Sigurd begyndt at tisse helt voldsomme mængder, hvorfor vi har haft ham med til læge. Vores læge er fantastisk og meget grundig. Så han undersøgte ham, bestilte blodprøver og bad os lave et væske/vandladningskema i 4 døgn.

Blodprøverne kom fine tilbage. Lidt lavt kalkniveau, men ikke noget bekymrende og sukkersyge kunne heldigvis 100% udelukkes. 

Vandladnings-registrereringen viste, at han tisser op til 750 ml. ad gangen, hvilket jo er helt vildt voldsomt. Noget tyder på, at han holder sig og så tisser en kæmpe tår, når der ikke er mere plads i blæren. 
Så nu er han henvist til Skejby til nærmere udredning og har fået en tid i starten af november.

Som nogle af jer måske kan huske, har han jo for nyligt haft væske/betændelse i den ene hofte og i den forbindelse, fik han taget røntgenbilleder. De så åbenbart ikke helt normale ud, så i tirsdags var vi indkaldt til en akut undersøgelse på ortopædkirurgisk afd. og her fik han endnu en diagnose til samlingen, nemlig coxa valga bilateral, som kort beskrevet er en neurologisk betinget fejlstilling af begge hofter. Det handler om, at han (grundet sin epilepsi og mulige skader af denne) sender forkerte signaler fra hjernen ned til musklerne og når han så vokser betyder det, at hans hofte kommer til, at sidde forkert. ÆV! 

For nuværende skal der ikke gøres noget – ud over at aflaste med kørestol ved længere gåture, hvilket vi allerede gør. Men på sigt kan han få meget ondt og en operation kan blive nødvendig. Men det er en, eller faktisk to, kæmpe store operativoner, så det er på ingen måde at foretrække. Så vi håber på det bedste og krydser alt hvad vi har og kan.

Oveni alt det andet er han i gang med udtapning af Topimax (epilepsi medicin). Han er nu næsten helt udtrappet og det er hårdt for ham. Der er væsentlig mere epileptisk aktivitet i hans hjerne, hvilket jo bare på alle måder er hårdt. 

Lige om lidt er det efterårsferie og vi håber på en god og rolig en af slagsen!

Lillesøsteren var med til undersøgelsen på Skejby i tirsdags. Hun var (som den eneste) ret meget fan… særligt fordi lægen delte ud af både slikkepinde og trøstemus.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

En kommentar til “Update på dit og dat

Skriv et svar