Bitter og bipolar

  • af

Det er nemt at blive bitter, når man har et barn med et handicap og så massive vanskeligheder, som det er tilfældet med Sigurd. Men jeg har helt fra starten og helt bevidst valgt, at det ikke skal være tilfældet for mig. Jeg vil ikke ædes op af bitterhed, for bitterhed er så ødelæggende på mange måder og helt ærligt, så er bitre mennesker faktisk også ret anstrengende, at være sammen med, alt for længe ad gangen.
Når det er sagt, så betyder det ikke ind i mellem bliver ramt af bitterhed, for det gør jeg. Så kan jeg mærke at den stikker sit grimme fjæs frem og jeg får lyst til, at råbe ud til verden, hvor uretfærdigt jeg synes det hele er.
Men dagen efter kan jeg vågne op og være i det bedste humør, synes det hele egentlig er helt okay og at vi faktisk er priviligerede, fordi vi får lov til, at være forældre til sådan en fantastisk dreng.

Noget andet der er fulgt med, at blive mor til et barn med et barn med et handicap, er nemlig, det at mit humør svinger hurtigere, end jeg kan nå at stave til bipolar og det er meget ofte afhængig af, hvordan Sigurd har det.
Jeg tænker, at der er noget meget usundt i, at være så symbiotisk med mit barn, at mit humør i den grad er afhængig af hans tilstand. Men jeg tænker også, at det er meget naturligt, for det er eddermame svært, at bevare det gode humør og være lallende glad, når ens barn vælter rundt i det ene anfald efter det andet. Omvendt er det meget svært at være nede i kuldkælderen, når han endelig har det godt og lærer nye færdigheder. Alle forældre er stolte af deres børn, utvivlsomt, men da Sigurd som 27 måneder gammel ENDELIG lærte at gå helt selv, var jeg ved at revne af stolthed og lykke.

Jeg slår ikke mig selv oven i hovedet med min øjeblikke af bitterhed, ligesom jeg har accepteret at mit humør svinger meget. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste forældre til et barn med et handicap, der har det på denne måde og jeg synes det er en vigtig ting, at være opmærksom på.

Ja, når man pt. ikke arbejder som socialerådgiver, kan man jo altid analysere sig selv lidt. 🙂

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *