Jeg har det vildt

  • af

Jeg har det vildt, for det sker mange vilde ting for tiden.

I næsten 6 år har mit arbejde alene bestået i, at være mor. Eller det vil sige, der var selvfølgelig også lige 3 år med en webshop. Men den har været lukket i 3,5 år nu og ud over den, så er det meste af min tid gået med, at være MOR på fuld tid.

Jeg har skrevet om det før og nu gør jeg det så igen. Jeg føler virkelig ikke, at der er ret meget prestige i, at være hjemmegående på tabt arbejdsfortjeneste. Måske det havde været anderledes, hvis jeg i det mindste hjemmetrænede mit barn??
Det meste af det er mig selv og mit eget selvværd eller selvbillede…. Men det handler også om omgivelserne, for ind i mellem får jeg kommentarer og stikpiller om mit liv som hjemmegående. Jeg ved jo godt, at det udelukkende handler om, at folk selvfølgelig ikke ved, hvor stort et “arbejde” det er, at have et barn, som Sigurd. Hvordan skulle man også kunne vide det, hvis man lever et helt anderledes liv, med såkaldte normale børn.

Der er aldrig to dage der er ens med Sigurd, eller nætter for den sags skyld. Nogle perioder sover han fra kl. 20-08, passer sin skole og trives super. Andre dage er det fuldstændig modsat, så sover han som vinden blæser, har anfald på anfald, græder er utryg og opfarende. Jeg bliver altid nødt til, at omstille mig og tilpasse dagen til, hvad det er bedst for Sigurd.
Samtidig er der en skøn lillesøster, som jo selvsagt også kræver en masse – omend på en HELT ANDEN måde end Sigurd. 

Så det er egentlig ikke fordi, at jeg mangler noget at bruge min tid på. Alligevel har jeg brug for, at gøre noget andet og mere, end blot at være mor. Jeg har brugt mange timer på, at overveje hvad og hvordan.

Jer der er faste læsere af bloggen, kan måske huske min vej, hvor jeg har overvejet alt fra at skrive en bog og holde foredrag til, at komme frem til, at jeg gerne vil lave en Podcast. Sammen med Louise, som er psykolog og som har mange års erfaring med pårørende til alvorligt syge børn. 

Nu er vi så langt i processen, at vi har købt udstyr, fået lavet logo og musik. Jimmy er i gang med, at lave vores hjemmeside (ramt.nu) og jeg er i gang med, at skaffe en fotograf og vigtigst af alt gæster! Det er vildt, skræmmende, grænseoverskridende og helt fantastisk!

Det tager en stor del af min fritid og det kommer helt sikkert også til, at have betydning for bloggen. For selv om der ofte er indlæg, som jeg genre vil skrive, så har jeg faktisk sjældent tid eller overskud til det længere.

Som jeg skrev sidst, så kommer jeg ikke til, at lukke helt ned her på bloggen og jeg tænker også, at der kommer indlæg af og til. Men hvis I stadig gerne vil følge mig, så bliver det fremover primært på Instagram og Podcast´en I kan følge mig…. Og det håber jeg selvfølgelig nogle af jer gerne vil, for det vil jo ærligt være sjovere og mere meningsfyldt, hvis der er nogle der vil lytte med og måske kan få noget ud af det.

Min nye ven Røde ❤
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *