Freakshow

Fraset en nat med mange opvågninger og at Sigurd startede dagen med anfald (dog kortvarig), så har i dag faktisk været en rigtig dejlig dag.
Solen skinner og jeg sendte en politiudklædt lille dreng i skole, som glædede sig til at fastelavn. Lidt over 3 timer senere hentede jeg samme lille dreng fra skolen, glad og med chokolade i hele fjæset.
Der er næsten ved, at være styr på aflastning til Sigurd på dagen for mit kejsersnit og tiden efter. Og selv om vi ikke har fået det helt, som vi kunne ønske os, så er jeg glad for, at Sigurd har en sød, lyttende og forstående socialrådgiver.

Men alligevel, på trods af alt det gode, så er jeg i pisse dårligt humør i dag. Jeg giver graviditets hormonerne skylden. For selv om de aldrig skal, kan eller må bliver en undskyldning for, at blive en sur og eller hysterisk bitterfisse, så kan vi ikke komme udenom, at de raser lidt mere, de der hormoner, når man gror et menneske i sin livmoder.

Jeg ved faktisk ikke helt hvad årsagen til det dårlige humør er (det er også derfor jeg giver graviditets hormonerne skylden).
Men jeg ved, at jeg i dag var et smut inde i byen for, at hente noget og hold nu kæft, hvor folk glor på mig. Det er jeg jo vant til, grundet de manglende arme. Men nu, hvor jeg er gravid, er det helt slemt. Jeg føler mig fandeme som et helt freak show, når jeg kommer gående og det i sådan en grad, at det faktisk irriterer mig. Jeg ved godt, at jeg tidligere har skrevet, at det er okay, at folk kigger…men det kan (åbenbart) godt blive lidt for meget.

Jeg tror at irritationen skyldes, at det handler om mere end blot mine manglende arme. Nu handler det også om, at jeg har et barn i min mave. Jeg ved, at nogle tænker at det er underligt og at hende den armløse, da ikke kan blive mor (for de ved jo ikke, at jeg allerede er nogens mor). Jeg ved godt, at det handler om uvidenhed og foredomme… Men f#ck altså, det er med at blive betvivlet i sin mor rolle, det er der vel ingen der ønsker, eller bryder sig om.

Jeg oplevede det også, da jeg var gravid med Sigurd. Særligt 2 oplevelser husker jeg tydeligt.
1: Jeg var ude og købe ind, da jeg blev stoppet af en kvinde, der på en eller anden måde var mentalt retarderet. Hun fortalte mig, at jeg var gravid og at det kan man ikke, for man kan ikke blive mor, når man ikke har nogle arme. Hmm…. hun er undskyldt og jeg forstår hendes sort-hvide tankegang. Men “problemet” var de 3-4 gamle damer, som stoppede op og lyttede til mit svar. For de havde utvivlsomt tænkt samme tanke, som den mentalt udfordrede kvinde.
2: Et par uger efter Sigurd var blevet født, var Jimmy og jeg ude at gå med barnevogn og hund. En gammel mand, som bor i vores nabolag og som jeg tit talte med, stoppede os og sagde, “Nå, jamen så har du fået et barn. Jeg havde godt nok tænkt på, at du var blevet noget tyk om maven på det sidste. Men tænkte, at det jo ikke kunne passe, at du skulle være gravid, for du har jo ingen arme.”.
Den er sgu svær, for hvad skal man svare?
Jeg ved jo godt selv, at jeg er en ligeså god mor, som alle mulige andre….. det ændre et par arme ikke på, men den rammer mig alligevel lidt, i hvert fald nogle dage.

Jeg er desværre ikke overbevidst om, at folk på sigt bliver mere fordomsfri i forhold til alt det der er anderledes. Jeg har igennem årene mødt RIGTIG MANGE fordomme. Og jeg oplever også en kæmpe stor berøringsangst, med folk der ikke tør spørge og som er pisse bange for, at jeg bryder sammen i akut gråd, hvis deres børn kommer til, at sige højt “at damen ikke har nogle arme”.

Jeg er ikke så indbildsk, at jeg tror, at min lille bitte blog kan ændre eller rykke en skid. Men hvis jeg kan oplyse og nedbryde fordomme hos bare én person, så vil jeg være glad og stolt.

Nu vil jeg putte mig ind i sengen med min mini politimand og se Bamse´s Billedbog på repeat…. måske det lige er det, der skal til, for at løfte mit humør.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 kommentarer til “Freakshow

  1. Bliver nødt til at sige….jeg tror slet ikke det har med fordomme at gøre, men igen uvidenhed og så tror jeg simpelthen de tænker…..Gud hvor er hun sej, hvordan gør hun mon det.
    Det er jo som dem der ikke aner at du jo praktisk talt kan alt selv, bare med fusserne.
    JEG SYNES DU ER MEGA SEJ….basta….og god weekend, sender godt humør til dig og en dejlig afslappende weekend.

  2. Mon ikke også nogle kigger i bare imponerethed.

    Jeg sendte er dine forrige indlæg (det hvor du fortæller om t du døjes med bækkenet) til flere venner med kommentaren: hende her er mega sej.

    Ikke fordi du ingen arme har, men fordi du over kommer meget!

    1. Tak for din søde kommentar 🙂
      Der er ganske givet nogle, som kigger fordi de er imponeret og synes jeg er sej….men jeg er sikker på, at det er langt fra alle. Man kan ind i mellem se det i øjnene på folk, om deres blik er anerkendende eller det modsatte OG jeg har jo mødt foredommene, mere end én enkelt gang.
      Jeg er sikker på, at det er nemmere for folk, at blive imponeret, når de læser min blog og mine ord, end når de tilfældigt ser mig på gaden. For her bliver jeg mere og andet end mine manglende arme, her bliver jeg også mine ord og tanker (håber det giver mening?).

      Når alt det er sagt, eller rettere skrevet, så er jeg også helt sikker på, at jeg er mere sårbar nu, hvor jeg er gravid.

  3. Mon ikke du er det. Mere sårbar altså. Det var jeg hvert fald selv som gravid.

    Og du er også helt sikkert eksperten. Jeg prøver, at undgå at være “pinlig berørt” (kan ikke lige huske rette term). Nå min datter på 2,5 kommenterer på. “Hvad er det” eller “dame køre stol? “. Og sådan set bare svare på hendes spørgsmål. At nogle mennesker ikke kan gå og derfor kører i sådan en. Og det har du da været en medvirkende inspirator til jeg husker.

    1. Ja, det kan vi nok ikke komme udenom, at de fleste af os bliver mere sårbare og følsomme, når vi er gravid.

      Igen af hjertet tak for dine ord. Det betyder mere end du tror 🙂

Skriv et svar