Han kan altså noget, min dreng

Den 6. januar i år, var det præcis 1,5 år siden Jimmy blev opereret (hvilket jeg slet ikke forstår, for jeg synes slet ikke det er så længe siden. Tiden står stadig fuldstændig klar i min hukommelse…. Måske fordi det var en ret vild tid!).

På dagen, hvor han kom hjem fra hospitalet (og direkte ind i sin sygeseng midt i vores stue), var Sigurd og mig ude og købe ind. Vi talte om, at vi skulle købe en blomst til far (altså Jimmy) fordi han var kommet hjem fra hospitalet.
Sigurd fandt en basilikum og insisterede på, at det var lige netop dén “blomst” hans far skulle have. Så det blev selvfølgelig den vi købte og Sigurd overrakte stolt “blomsten” til sin far, da vi kom hjem.

I dag var Sigurd, Jimmy og jeg ude at købe ind. Vi skulle have blandt andet have en basilikum og Sigurd insisterede igen på, at det var en blomst. Da basilikum-blomsten kørte hen af varerbåndet fortalte Sigurd mig, at den der basilikum altså var en blomst og at den var til hans far.
Da den var købt og betalt bar han den stolt ind i bilen. Da vi kom hjem kunne han knap nok nå, at få sko og jakke af, før Jimmy skulle have sin “blomst”.

Søde søde dreng altså, med den vilde hukommelse. Der er så mange ting han ikke kan, men der er heldigvis også rigtig mange ting, som han kan og gør.