Min formiddag

Jeg synes ikke, at der er ret meget prestige i, at være hjemmegående på tabt arbejdsfortjeneste og jeg føler ofte, at jeg skal forklare eller forsvare, hvorfor det er jeg går hjemme.
Faktisk kan jeg godt føle det sådan lidt tabu eller direkte taber agtigt, at jeg ikke bruger min uddannelse.
Noget af det kommer fra kommentar og udtalelser fra andre mennesker (der ikke ved bedre), men det meste er bare mig. Mig der nok ikke helt 100% kan finde ud af, at accepterer at tingene nu engang er som de er.
Det er skørt ikke? For i virkelighed burde jeg jo være stolt over, at jeg gør det, der er bedst for Sigurd (og Vilma for den sags skyld).

Vores hverdag er ret anderledes end de fleste’s og det er nemt, at fokusere på alt det forkerte og alt det hårde. Men vi er jo også helt vildt heldige. For selv om det af og til er hårdt (og det er hverdagen vel for fanden for alle ind i mellem), så er jeg jo også pisse privilegeret. Jeg har mulighed for, at være helt tæt på mine børn. Vi behøver ikke at stresse for at komme ud af døren om morgen (bort set fra de dage hvor vi har tidlige aftaler på hospitalet eller andre steder vi jævnligt frekventere) og når mine børn er syge, kan jeg holde dem hjemme uden, at skulle bekymre mig om barnets første eller anden sygedag.
Det er sgu da en gave!

Så er der selvfølgelig alt det med, at jeg aldrig har en rigtig fridag, at det kan være svært at lave aftaler (i hvert fald uden, at have en back up plan) og at hverdagen er helt vildt uforudsigelig. Dét er hårdt. Men det er okay. For vores hverdag hænger sammen, for det meste i hvert fald, og det er nu engang det vigtigste.

I dag er sofa dag. Som jeg vist nok har skrevet om før, så har Sigurd (fået) fejlstilling på begge hofter og det betyder, at han af og til får væske og eller betændelse i sine hofter, hvilket selvsagt gør voldsomt ondt. I går var det så slemt, at han slet ikke kunne gå. I dag er en smule bedre og han er selv haltet inde fra sengen til sofaen, hvor vi ind til nu har talt om vejret, øvet farver, øvet rim og remser, sunget sange, taget billeder (det elsker han), set gamle børnefilm fra 80’erne, krammet og stenet iPads.

Nu er kl. 11.50 og jeg er en smule rastløs og overvejer om han kan sidde selv 5 minutter imens jeg løber i bryggerset og ordner vasketøj?
Hmm…Jeg bliver siddende, for er lige kommet i tanke om, at han får aflaster kl. 14.00 i dag, så kan jeg lave alle de kedelige voksen-ting, når hun er her….

Hvis ovenstående er blevet en smule rodet, skyldes det måske at Sigurd snakker ret meget i dag og naturligvis forventet et svar og en krammer. Så det hele er skrevet med en del afbrydelser og pauser. 🤣

Han ELSKER sin Onkel Reje t-shirt ❤
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar