Hvad hvis jeg ikke kan mere?

Jeg har det som om min hjerne er ved at brænde sammen og alt i min krop skriger “Jeg kan ikke mere!!!”

Men det skal jeg. Jeg har ikke noget valg. Så jeg forsætter med sorte pletter for øjnene. Jeg er træt i dag.

Og ikke kun i dag. I dag er trætheden bare værre end vanligt. Jeg burde søge om ekstra aflastning til Sigurd. For jeg er træt.
Men jeg er orker det ikke. Orker ikke alle de voksenord.
Og foden på hjertet, så er der nok også en anden årsag til, at jeg ikke får taget mig sammen til, at lave ansøgning med voksenord.

Da jeg arbejde som socialrådgiver, fokuserede vi meget på ressourcer og hvad det øvrige netværk kunne hjælpe med. Det giver god mening. Både for samfundsøkonomien og for den enkle familie.
Det var så implementeret i socialrådgiverfaget, at der var flere forskellige metoder, der fokuserede på netværket. Min trætte hjerne kan ikke huske, hvad nogle af metoderne hedder.

Måske er det er min baggrund som socialrådgiver, der holder mig en smule tilbage?

Måske er det den smertelige erkendelse af, at det igen er det professionelle netværk, der skal træde til, hvis Jimmy og jeg skal aflastes eller bare lave noget som helst uden for hjemmets fire vægge, sammen.

Hvis jeg efterspørger pasning til Vilma, råber folk nærmest i munden på hinanden, for at byde sig til.
Hvis jeg efterspørger pasning til Sigurd, bliver der larmende tavshed. Hvis jeg er “heldig” får jeg højest et undskyldende smil, ud af min efterspørgsel.

Det gør ondt langt ind i min sjæl, at det forholder sig sådan.

Vilma kan komme til, at opleve alt det sjove og hyggelige og gode, imens Sigurd kan blive hjemme med sine underskudsramte forældre eller en professionel aflaster.
Fandeme nej!! Så jeg holder ud, drikker en ekstra cola og holder den kørende på koffein og sukker.

I morgen bliver det bedre. Det ved jeg godt. Men i dag er jeg bitter og misundelig (og alt det er jeg faktisk også ved, at skrive et indlæg om).

Jeg skal snart lave den ansøgning. Men ikke i dag.
I dag tillader jeg mig selv, at være i alle de negative følelser. For de er også en del af mit liv, som Dravet mor.

Øjebliksbillede af søde Vilma og alt vores rod.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar