Snart vuggestuebarn

De sidste to dage har Vilma, Jimmy og jeg været på vuggestuebesøg. For nu hvor pigebarnet er blevet 9 måneder, er det vel på tide, at få hende skrevet op til en vuggestueplads.

For hun skal vel, i vuggestue??

Ja.

Men det betyder ikke, at jeg ikke har det helt vildt ambivalent med det.

På den ene side er JEG slet ikke klar til, at hun skal være vuggestuebarn, allerede om et par måneder. Jeg synes lige, at jeg har født hende og jeg er ikke klar til, at overgive hverken ansvar eller tid til andre.

Hun er så sød og dejlig og hyggelig og pludselig kommer jeg til, at gå glip af alt muligt sjov og hygge sammen med hende. Og kan de overhovedet passe lige så godt på hende, som jeg kan? De kan i hvert fald ikke passe på hende, på samme måde som jeg kan.

Selvfølgelig kan de ikke det.

Men så kan de noget helt andet. De kan give hende nogle oplevelser, erfaringer og relationer uden for familiens 4 vægge. Og bare fordi jeg er tvunget til, at være hjemmegående, vil det ikke være fair, eller okay, at tvinge hende til det samme.

Så selv om det måske er en smule svært, for mit moderhjerte, at jeg ikke skal være lige så meget sammen med hende til hverdag, så ved jeg jo godt, med min fornuft, at det er det bedste for hende. Det kommer til at give hende så meget mere, end jeg ville kunne blive ved med, at give hende. Jeg kan aldrig erstatte andre børn og de relationer, som hun kan få med jævnaldrene. Det bliver godt for hende, at få en hverdag, hvor der også er andre voksne (end hendes familie), der kan være omkring hende og give hende læring. For jeg tænker at man lærer forkskelligt, i forskellige kontekster.

Så selvfølgelig skal hun starte i vuggestue. Det kan ikke være anderledes.

Om et par måneder.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar