Sådan er det også at være mor

Det var en af de dage, hvor jeg knap nok kunne holde øjnene åbne. Jeg følte at jeg skulle besvime af træthed og jeg så i den grad frem til, at det blev aften og jeg kunne komme i min seng.
Men så blev det aften og så ville min ellers nemme baby ikke sove. Som i overhovedet. Hun syntes vi skulle holde fest, hvilket jeg på ingen måde var enig med hende i.
Så da klokken var 22.30 og hun stadig lå og råbte, kom hun med ind i stuen. Så sad vi der ved siden af hinanden og så fjernsyn indtil hun blev træt. Det er ikke fordi jeg synes, at det er en super god og pædagogisk metode, men altså det virkede jo og man kan blive tilpas desperat.
Klokken 23 sov begge børn endelig og nu skulle jeg også endelig sove.
Hmm…. eller det troede jeg så, for nu kunne jeg pludselig ikke sove alligevel. Så der lå jeg lysvågen i mellem mine to børn og turde ikke bevæge mig af frygt for, at vække nogen.
Pludselig var jeg også sulten. Fuck altså……
Klokken 01 stod jeg op, satte mig på køkkengulvet og åd, hvad jeg lige kunne finde. En pølse og en tør bolle.
Min svigermor var på besøg i weekenden og som jeg sad der, tænkte jeg på, at jeg var glad for at hun var taget hjem igen. For jeg ved ikke helt, hvad hun ville tænke, hvis hun så mig siddende på køkkengulvet, i intet andet end (irriterende) for små trusser, imens jeg kørte mad ind.

Da jeg havde spist kunne jeg endelig sove. Yai…
1,5 time, så vågnede pigebarnet og ville have mad. Drengebarnet vågnede også og blev bange for, at jeg havde glemt ham. Så han lagde sig helt ind til mig og holdte om mig med begge arme og sit ene ben. En smule klaustrofobisk, med ham på den ene side og pigebarnet hængende i mit ene bryst. Men i det mindste var der ro og efter en kort amning kunne vi alle sove igen. Et par timer i hver fald, for så ville pigebarnet have mad igen.
Klokken 06.17 begyndte Sigurd´s lorte epilepsi, at drille. Så måtte jeg op, tænde lyset og give stesolid og samtidig passe på, at vi ikke vækkede Vilma.
Klokken ca. 07 var der ro på Sigurd igen og vi kunne sove videre. Ind til klokken 07.22, hvor Vilma vågnede og så var dagen ligesom i gang.

Jep, sådan er det også at have børn. Helt vildt fantastisk og helt vildt søvnberøvende!

De holder i hånd og de er så søde og dejlige og de er mine. Men de giver mig også store søvnunderskuds-rynker 😉

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar