Diversitet

Det er søndag aften og dermed er ugen på sit yderste. Heldigvis fristes jeg til, at sige (eller rettere skrive), for denne uge har ikke været særlig rar ved mig. Jeg satser på, at næste uge bliver marginalt bedre. Meget bedre ville have været at foretrække, men idet flere af de trælse ting fra denne uge, endnu ikke har løst sig og hænger over mig, som tunge sorte skyer, bliver den nok realistisk set ikke meget bedre end marginalt bedre.

Nogle uger handler mere om overlevelse end blot at leve (hvis det giver mening?). Sådan er det for alle tænker jeg. Og det er okay, så længe overlevelsesugerne er i undertal. For livet skal gerne være alt muligt andet og mere end blot overlevelse.

Jimmy har været på weekendtur med sine drengevenner S og S, så jeg har holdt skansen hjemme med børn og hund.
Eller det vil sige, jeg har faktisk været heldig og fået en masse hjælp. Fredag til lørdag var min søster og niece her sammen med deres kæmpe store hund. Og lørdag til søndag havde jeg hjælp fra vasketøjspolitiet aka min mor, som næsten havde et fobi lignende forhold til de mange vasketøjsbunker, der pryder vores bryggers.
Og nu er der muligvis en enkelt eller to tidligere hjælpere, som læser med herinde, og som tænker “aha, det er dér, hun har sin vasketøj OCD fra!”. 
Hmm……Jeg tror det ikke, for min mor´s vasketøjs-fobi er meget anderledes og mere skør end min, naturligvis. 🙂
Jeg tænker, at hun ikke helt kan huske, hvordan det var da vi var børn og boede 5 sammen, under samme tag. Eller også er det mig der ikke kan huske det. Måske har jeg fortrængt, hvor meget vasketøj hun rent faktisk vaskede – hele tiden. Og som jeg sådan sidder her og skriver, kommer det hele til at handle virkelig meget om vasketøj og måske det alligevel er noget jeg har fået fra min barndom, det er med at have det lidt særligt med vasketøj.

Jeg tænker, at jeg næsten bliver nødt til, at lave et helt indlæg om vasketøj en dag (oh joy!). For egentlig er der vel ikke ret mange af Jer, der kender til mit særlige forhold til vasketøj??

Nu kørte det helt af sporet og pludselig fremstår jeg (og min mor) en lillesmule som tosser. Well, vi har vel alle vores særheder og vasketøj er altså en af mine.

OG SÅ TILBAGE TIL HVOR VI KOM FRA…..

Sidst på eftermiddagen kom Jimmy hjem. Det var tiltrængt. For selv om både min mor, søster og niece har været søde og gode til, at hjælpe, så er det bare ikke det samme.
Så jeg er træt og det samme er mine børn.
Sigurd har haft en elendig dag, hvor epilepsien har raset i hans hovede og han har ikke magtet andet end iPad og overlevelse.
Så jeg placerede mine børn i hver sin ende af sofaen og mig selv i midten.
Det var underligt og hyggeligt på samme tid. Det mindede mig om, hvor forskellige mine børn er. Selv om mange siger, at de ligner hinanden, selv om de har samme DNA og selv om de får lige meget kærlighed. Så er der en (lorte) sygdom til forskel.

Så der sad jeg så, med en dårlig og ked dreng på den ene side og en glad og frisk pige på den anden side. Hyggeligt og underligt på samme tid. Ja.

…..og ja, salvesmækken er beskidt og ligger nu ude i en bunke i bryggerset 🙂

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer til “Diversitet

  1. Godt nok er det slet ikke sammenligneligt med epilepsi, men jeg selv bøvler med anoreksi, så jeg ved i dén grad, hvad det vil sige at have en dårlig uge. Og det at overleve, frem for at leve!
    Jeg krydser i hvertfald fingre (og alt andet der nu kan krydses) for at den næste tid bliver bedre!
    Tanker herfra

    nouw.com/lillelyng

    1. Tak for din kommentar, krydsede fingre og tanker.
      Jeg kender kun til anoreksi ud fra et fagligt perspektiv, men jeg har altid oplevet det som en hård og tung sygdom, hvor den ramte i den grad skal kæmpe.
      Jeg håber alt det bedste for dig og at du er godt i gang med, at vinde over anoreksien.

Skriv et svar