Jeg vidste det godt, da jeg startede bloggen her. Det er ligesom præmissen, når man vælger at stille sig frem og dele så meget ud af sig selv, som jeg gør her på bloggen. Folk, også folk jeg ikke kender in real life, har pludselig en holdning til mig og min person. Det er okay, virkelig.
Det er også helt okay, at der er nogle der ikke synes jeg er super fed, nogle der synes jeg er for meget eller som er uenige med mig. Så længe folk skriver i en sober/ordentlig tone, så er det okay, at synes at jeg er et fjols.
Men i denne uge har jeg været udsat for noget helt andet. Jeg har været udsat for en person, der synes at mig og mine manglende arme er så interessante, at vedkommende gerne vil være som mig.
En person der åbenbart har en fetish omhandlende armløse og fødder.
Hmmm….. kald mig bare sart, men der går min grænse altså.
Hvad folk gør hjemme bag deres skærme, kan jeg selvfølgelig ikke gøre noget ved. Men jeg ønsker på ingen måde, at være en del af det.
Jeg har prøvet noget lignende før, for mange år siden, hvor jeg søgte hjælpere, at en mand kontaktede mig og skrev, at han fandt mine manglende arme så interessant, at han gerne vil mødes med mig og k….. mig!
Igen kald mig sart, sippet, snerpet what ever…… jeg har det virkelig svært med det. Mest af alt, fordi jeg bare ikke forstår det.
Jeg ønsker ikke at være fordomsfuld eller fordømmende. Men kan vi ikke bare blive enige om, at jeg IKKE er med på det der fetish halløj. Jeg vil gerne frabedes at skulle blandes ind i det. For det er for mærkeligt og grænseoverskridende for mig.
Så bloggen har været på pause, imens jeg har tænkt mig om.
Jimmy siger, at jeg ikke skal lade mig påvirke eller begrænse mig af det. Men det har været svært og min første tanke var da også, at lukke bloggen. Gøre alle mine ord private, så ingen andre end jeg kunne læse dem.
Men det ønsker jeg jo heller ikke. Jeg er glad for bloggen. Den er mit frirum og min mulighed for fortsat, at formulere mig skriftligt. For det kan godt være, at jeg er håbløs til sådan noget med punktummer og kommaer, men jeg elsker at skrive og har altid gjort det.
Men hvis det kun handler om, at skrive så kunne jeg jo bare fortsætte som før, men med den store forskel, at jeg udelukkende skrev for mig selv på en lukket side?
Hmm…. nej, det er ikke det samme. Og det har jeg tænkt meget over. For hvorfor er det, at jeg har behov for, at andre skal læse hvad jeg skriver?
Jeg er ikke kommet frem til noget entydigt svar herpå. Men jeg tror det handler om, at bloggen igennem tiden har udviklet sig til noget, som jeg ikke havde regnet med i starten. Jeg har efterhånden fået så mange søde og enerkendende kommentarer og mails fra folk, der skriver at de er glade for mig blog og at de kan bruge det jeg skriver til noget og det er faktisk ret fantastisk, særligt for en socialrådgiver som mig, der bare rigtig godt kan lide, at være med til at gøre en forskel – hvor lille den end måtte være.
Jeg er vild med, at jeg kan hjælpe folk, at jeg kan være med til at nedbryde fordomme og tabuer og at folk, der står i samme situation som mig, kan relatere til det jeg skriver.
Så mig og bloggen fortsætter på helt samme måde, som tidligere …. selv om jeg lige for en stund blev slået en smule ud af kurs.
Ej, men jøsses da! Det lyder da, ærlig talt, ret sygt. Kan godt forstå, det påvirker dig. Men jeg tror simpelthen, der ALTID vil være forstyrrede folk, som føler at der er frit lejde på internettet. Som tror, man kan tillade sig hvad som helst, fordi der er en fysisk distance mellem afsender og modtager.
Vi kan hurtigt blive enige om, at sådan opfører “normale” mennesker sig ikke. Og jeg vil heller ikke mene, at man “bare må vænne sig til det”. Så er det da først, det hele bliver forskruet i vores hoveder! Jeg ville også blive påvirket af det. Og det er okay. Men kunsten er nok at finde ud af, hvordan man bedst tackler det, så det ikke får lov at fylde mere, end hvad godt er? Om end det også forekommer som lidt af en udfordring…
Men personligt er jeg da glad for, du fortsætter! 😊
Hej Signe og tak for din kommentar.
Først og fremmest, så må vi hellere få en ting på det rene, jeg tænker ikke at mennesker med enten den ene eller anden fetich er syge. Jeg vil bare ikke være en del af det, for det er for langt væk fra mig og hvem jeg er.
Men derudover kan vi godt blive enige, der er kommet en virkelig underlig tendens til, at folk tillader sig, at kalde hinanden både det ene og andet grimme, blot på grund af uenighed. Dette fænomen må og skal aldrig tillades!
Jeg mente det heller ikke som, at folk med den ene eller anden fetish er syge – men at dét at inddrage dig, og trække direkte paralleller mellem deres fetish og dig, “bare” fordi du ikke har nogen arme, er forkert. Fordi du jo for pokker ikke defineres (hverken personligt eller seksuelt) ud fra dine manglende arme!
Men det der med “jeg vil være dig” eller “jeg vil være som dig”, virker en kende forstyrret.
Jep, der er vi fuldstændig enige 😊