Hvor gammel er din

…spurgte manden, som havde kørt sin barnevogn helt hen til Vilma og jeg.
Han nikkede ned mod Vilma og jeg svarede “Hun er 5 uger”.
“7 uger her”, svarede han stolt imens han anerkendende nikkede mod barnevognen, hvor hans søn lå med store åbne øjne og en masse sort hår.

Sigurd havde besøg af sin aflaster, så Jimmy og jeg besluttede os for, at køre på havnen og spise is.

Han var sød og stolt, manden med barnevognen og jeg tænkte, at det er sjovt, hvordan man pludselig får et fælles sprog og forståelse, blot fordi man har det tilfældes, at man er forældre til en nyfødt.

Fx. tænker jeg ikke, at der er ret mange, uden børn, der ved hvad følgende betyder:
Jeg havde fine tal ved NF. Ved MD lå hun i UK og det gjorde hun fortsat, da jeg var ved JM lige inden fødsel, så det endte med sekto.
Da jeg havde født ringede jeg til SP, fordi jeg lige havde brug for, at tale med hende om MME kontra amning (med eller unden brik).

God tirsdag aften til Jer og tillykke til min far, der i dag har fødselsdag!!!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *