Farvel forevereco.dk

Du har været god for mig!

Da jeg var gravid med Sigurd, ryddede vi vores ‘walk-in-rum’. Der var ikke længere plads til den slags luksus, nu skulle rummet bruges til børneværelse. Jeg kan huske, at jeg syntes det var en smule vemodigt, samtidig med at jeg glædede mig helt vildt til, at skulle indrette børneværelse.

I denne graviditet er ofret lidt større. Denne gang er det nemlig webshoppen der må ryddes.

Beslutningen har været svær, men det er den rette. For vi får simpelthen ikke den fornødne tid til shoppen, når lillesøster melder sin ankomst…. og vi har heller ikke, på nogen som helst måde, plads til lageret længere.
Jeg har været ret trist over, at den må lukke. Shoppen har betydet rigtig meget for mig, i de år jeg har gået hjemme med Sigurd.
Selv om det uden sammenligning er Jimmy der har lagt flest timer i den, så har jeg jo hele tiden været med, på sidelinjen.
Det har været sjovt, hyggeligt og udfordrende. Faktisk meget mere hyggeligt end jeg havde forventet, for det er jo i den grad noget andet end socialrådgiverfaget, som jeg har været vant til.
Det har, for mig, været en helt fantastisk og uundværlig adspredelse fra epilepsi land. Det meste arbejde har jeg kunnet ligge, når Sigurd har sovet eller haft aflaster. Det har givet mig mulighed for, at tænke på noget helt andet end epilepsi, anfald, medicin og frustrationer.
Men nu skal tiden, energien og pladsen bruges andetsteds.

Vi starter ophørsudsalg på mandag og de næste uger frem. Vi kører efter princippet “hvor længe tør du vente”.

Første uge er der minimum 30% på alle varer i shoppen. Ugen efter 50%, så 70% og til sidst 80% på alle varer.

Nu, hvor vi alligevel skal lukke og slukke, så vil jeg bare gerne have det hele væk, så hurtigt som muligt. Så hvis I alligevel står og mangler nogle lækre øko sager, så hop da lige ind forbi forevereco.dk og køb en masse….fra på mandag er der rigtig rigtig mange penge, at spare og vi skal bare af med det hele! 🙂

Et kapitel slutter og et andet, helt fantastisk, kapitel starter!

foreverECO-logo-final

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

En kommentar til “Farvel forevereco.dk

Skriv et svar