Det er en pige, der lige nu vokser inde i min mave og det er stort….. lige så stort, som hvis det havde været en dreng.
Nu får jeg et barn af hver køn og det er fantastisk, men jeg tror altså, at det havde været præcis lige så fantastisk, hvis jeg skulle være mor til 2 drenge.
Jeg ved godt, at der er rigtig mange, der har præferencer i forhold til kønnet på deres kommende barn/børn. Det har jeg på ingen måde. Det havde jeg hverken da jeg var gravid med Sigurd eller denne gang.
Jeg respekterer og accepterer, at mange har det på denne måde, men jeg har i den grad svært ved, at forstå det…..
Alligevel blev jeg oprigtig ked af det, da jeg i fredags fik at vide, at jeg ikke skal have en dreng, men en pige.
Det gav mig dårlig samvittighed og skabte samtidig en masse forvirring i mig. For så længe barnet, jeg bærer, er sund og rask, er kønnet jo fuldstændig underordnet! Alligevel føltes det, lige der i fredags, en lille smule som en sorg over, at have mistet en dreng, som jeg faktisk aldrig har haft….. for hun har jo hele tiden været en pige og det er faktisk helt okay.
Efter at have talt med Jimmy om det, gik det op for mig, at jeg det på ingen måder handlede om kønnet. Hvis jeg først havde fået, at vide at jeg skulle have en pige og det så pludselig, 2 måneder efter, blev lavet om til, at det var en dreng. så ville jeg have haft det på præcis samme måde, så ville jeg have følt, at jeg havde mistet en pige, som jeg i så fald aldrig ville have haft.
Det handler jo om, at man, på eller anden måde, knytter sig til det barn, som ligger og mosler rundt i ens mave og når jeg har mærket liv derinde fra eller bare har tænkt på babyen derinde i hulen, så har jo forestillet mig en dreng og så er det altså meget meget underligt pludselig, at skulle forholde sig til, at det er en pige.
Men jeg tror også, at det handler om, at hele scannings situationen (fredag) var meget underlig og meget ubehagelig. Jeg startede med, at blive scannet af en sød scannings dame. Efter noget tid kom der endnu en scannings dame ind på stuen. De scannede løs, men sagde ikke ret meget…. andet end, at den lille derinde lå så uroligt, at det var svært for dem, at finde det, som de skulle scanne. Bagefter ved jeg jo godt, at det er den der lille tissemand, som de har ledt efter.
Efter ca. 40 minutters scannings siger den ene….. “eeehm, der står i dine papir fra moderkagebiopsien, at du skal have en dreng, men det ligner altså en pige.”
Den anden siger, at hun har været ude og kigge i mine papir fra Klinisk Genetisk afdeling, men at det altså ikke rigtig giver mening…. de vil straks få fat i dem derovre og undersøge, om der kan være sket en fejl.
Herefter bliver vi sendt ud og vente….. og jeg er rædselslagen! Tankerne kører rundt i hovedet på mig. For der burde ikke være nogen fejl her… de har jo været inde og tjekke gener og kromosomer og ville derfor med 100% sikkerhed kunne se, om det er en dreng eller pige.
Så jeg tænker, er det mon en dreng med misdannede kønsorganer, er det en hermafrodit, har de byttet rundt på min moderkagebiopsi og kan jeg så overhovedet være sikker på, at nogen af mine test svar er korrekte??????? PANIK!
Efter noget tid kommer den ene af de søde scanningsdamer ud og fortæller, at det drejer sig om en menneskelig fejl. Det er en pige og det har det hele tiden været, det er 100% sikkert. På samme måde garanterer hun mig, at der ikke er blevet byttet rundt på min moderkagebiopsi og at jeg kan være sikker på, at alle mine testsvar er fine, dem er der ingen fejl med.
Fejlen er opstået ved, at den læge som har skullet skrive kønnet i min journal er kommet til, at skrive Y (kromosom) i stedet for X (kromosom). Det er en menneskelig fejl, en slåfejl og det er hvad der kan ske…. det burde bare ikke ske. For det nåede, at skabte en hel masse panik i mig. I forvejen har denne graviditet ikke været udpræget nem, som jeg skrev forleden, har jeg haft og har fortsat en masse bekymringer i forhold til, om alt er som det skal være med baby. Sådan er det vel i en eller anden grad for alle gravide, men når man i forvejen har et barn, med en alvorlig sygdom, vil det altid skabe noget mere angst, flere bekymringer og uro. Så det var bare slet ikke, hvad jeg havde brug for – tværtom!
Men de var heldigvis søde og forstående på Skejby Sygehus og helt ekstra ordinært fik jeg det direkte telefonnummer til den ledende overlæge på Klinisk Genetisk Afdeling. Hun beklagede mange gange, at denne fejl var sket og sagde derefter en masse teknisk, som alt sammen betød, at jeg ikke på nogen som helst måde behøver, at bekymre mig om mine testsvar eller om, der skulle være byttet rundt på nogle prøver.
Nu, hvor der er gået næsten en uge siden kønnet pludselig blev ændret, har forskrækkelsen fortaget sig og nu er jeg helt okay med, at jeg skal have en pige….. det bliver fantastisk og er jeg er sikker på, at hun bliver møg sej, mit pigebarn!!!
