Mit drengebarn, verdens sejeste Sigurd, har fødselsdag i dag. 7 år, hvor er det vildt og hvor er det lige tiden er blevet af.
Selv om jeg synes, at tiden er fløjet afsted, de sidste 7 år, så er der jo også sket virkelig meget i de år. Jeg er på mange måder en anden, end før jeg blev mor. Men sådan er det vel med alle mødre, man er vel aldrig helt den samme, som før man blev nogens mor. Når man så ovenikøbet er blevet mor til et barn med specielle behov, så er ændringerne nok lidt større. For bekymringerne, sorgerne og arbejdet er større. Faktisk tror jeg også, for mit vedkommende, at kærligheden er større end, hvis han havde været et helt normalt barn. Det er svært at forklare, men tror det handler om nærværet, jeg er jo rigtig meget sammen med mit drengebarn og så er kontrasterne bare større med et barn som Sigurd. Jeg tager ham på ingen måde for givet og værdsætte ham på en helt anden måde, end jeg ved ville være tilfældet, hvis han var helt normal og bare kunne løbe ud og lege med sine venner, blive passet af sin familie og udvikle sig helt normalt.
Ud over at have fødselsdag, så har det også været Sigurd´s første skoledag efter en lang sommerferie. Så nu er jeg mor til et barn i 1. klasse.
Sigurd elskede at være tilbage på skolen og jeg nød, at kunne være væk fra ham et par timer og samtidig vide, at han havde det godt.
Faktisk tror jeg, at det her skolestart har været større for ham, end det faktum, at han har fødselsdag. Men han har virkelig også savnet sin skole og glædet sig til, at skulle starte igen. Det første han sagde i morges, da han vågnede var også, “Sigurd skal i skole i dag!”.
Så alt i alt en stor dag!
