Hun var 2,5 år da Sigurd blev født, hans kusine Sara. Hun er min søsters datter, den største af mine niecer og så er hun skøn.
Da jeg var gravid med Sigurd, var hun meget optaget af min mave, hun kunne bruge lang tid på at nusse den, lytte og tale til den. Faktisk kaldte hun ham for Sigurd, allerede inden han blev født – og det til trods for, at vi faktisk ikke vidste, om det var en lille dreng eller pige, der gemte sig derinde bag min basketbold formede mave.
Da hun så ham første gang, 1 dag gammel, var hun stolt som få og allerede tideligt dannede de et særligt bånd. Hun er utvivlsomt et af Sigurd´s yndlingsmennesker og heldigvis er hun stadig også meget glad for ham.
Hun er vokset op med hans epilepsi på samme måde, som hun er vokset op med hans mentale retardering, autistiske træk og særheder. Så for hende er han bare Sigurd.
Selv om hun selvfølgelig nogle gange synes, at han gør nogle lidt skøre/sjove ting, så fylder det ikke ret meget for hende, hun behandler ham som et hvilket som helst andet familiemedlem, faktisk er hun, for det meste, meget meget tålmodig over for ham.
Hun har efterhånden set en del epileptiske anfald, i starten blev hun ked at det, for det er bare underligt og skræmmende, når ham man leger med pludselig falder til jorden med et brag. Men vi har altid inddraget hende, ladet hende være med på sidelinjen når han har haft anfald og fået stesolid. Hun har set ham få det godt igen og vi har talt åben om, hvad det er der sker, når han har anfald.
Nu bliver hun ikke længere hverken bange eller ked af det, når han har anfald. Som hun selv sagde til mig i går, så synes hun ikke længere, at det er uhyggeligt, når han har anfald, for hun har set det mange gange og er vant til det.
Hun er et af de eneste børn, som Sigurd kan finde ud af at lege med og ikke kun lege ved siden af. Siden har han fået endnu en kusine, en lækker lille sveske, men han ser hende for sjældent til, at han har en egentlig relation til hende. Han ved hvem hun er, han taler om hende og han er også glad for hende. Men hans autistiske hjerne kræver, at hvis han skal have en tæt relation til andre børn, så skal han se dem ofte. Jeg håber, at det med tiden vil ændre sig og at de også kan få et tættere bånd. Og jeg håber i den grad også, at det særlige og tætte bånd, som han har med Sara aldrig forsvinder!!!
Fra torsdag morgen til fredag eftermiddag har Sara været på mini ferie hos os. Sigurd var lykkelig og ville, hvis Sara ellers kunne holde til det, helst bare sidde på skødet af hende.
Vi havde nogle top hyggelige dage og jeg må lige indskyde, at sådan en helt normal 9.5 årig pige, altså er ret nem….. i hvert fald, når man ikke skal have hverdagskonflikter og i hvert fald i forhold til snart 7 årig dreng med epilepsi, mental retardering og autistiske træk.
Foruden Bruuns Galleri, Mc Donalds og Rema1000, var i Den økologiske have i Odder, og selv om det pjask øs regnede, så var det bestemt et besøg værd.
Billederne er fra vores top hyggelige mini ferie sammen med Sara…. jeg ved godt, at man at dømme ud fra mit drengebarn´s påklædning, på det ene af billederne, skulle tro, at det var efterår eller vinter, men det var altså sådan han insisterede på, at skulle påklædes 🙂
