F#ck, jeg er træt! Har brugt det meste af dagen på Skejby Sygehus sammen med drengebarnet og manden min. Som jeg skrev forleden var det helt nødvendigt for mig, at få drengebarnet yderligere udredt, i forhold til hans lidt påskyndet vejrtrækning.
Efter et par telefonopringninger fik jeg endelig en læge i røret. Efter lidt snik snak blev vi enige om, at vi skulle komme op på Modtagelsen med det samme. Så vi hentede Sigurd tidligt fra skole og drønede så op i den anden ende af byen.
Her var der bestilt blodprøver samt røntgenbilleder af hans lunger/brystkasse, som han med det samme kunne få foretaget. Selv om jeg har en ret sej søn, var han i dag på ingen måde tilfreds med, at skulle have taget blodprøver, men altså de skulle jo bare overstås… så det blev de.
Blodprøverne viste endnu engang, at han trækker vejret for hurtigt, men heldigvis var røntgenbillederne fine. Netop røntgenbillederne af hans lunger var det, som jeg havde været mest bekymret for, så da lægen sagde, at de var fine faldt der en stor sten, fra mit hjerte.
Efter lidt (læs megen) ventetid besluttede lægen og hendes bagvagt, at der også skulle måles puls og blodtryk og laves et EKG.
Ud over en lidt høj puls, så alt fint ud her også.
Herefter blev vi ENDELIG “løsladt”! Afventer dog, at lægen vil kontakte os igen senere på ugen, med henblik på, hvorvidt der skal foretages yderligere undersøgelser.
Pssst……. havde det SÅ stramt med dagens læge. Foruden at være enorm vag, så var hun bare rigtig meget optaget af mig og mine manglende arme. Jeg kan godt forstå, at det må være specielt, at få en armløs mor ind i Modtagelsen. Men altså, der må sgu være grænser!
Hun syntes virkelig, at jeg var spændende, ikke på sådan en lægefaglig måde, men mere på den nysgerrige måde, hvor hun var meget optaget af, om jeg mon kan røre min pande med mit knæ??????, om jeg selv kan spise, skrive på computer og alt muligt andet.
Normalt har jeg ingen problemer med, at svare på alle disse spørgsmål, men lige netop i den situation, hvor jeg er med mit barn på sygehuset, så har jeg på ingen måde lyst til, at være den, der skal tage så meget af hendes fokus, som det var tilfældet. Jeg har slet slet ikke brug for, at høre, hvor fantastisk hun syntes jeg er!
