Destruktive følelser og klamme dyr

Jeg har lige drukket af en dåsecola fuld af myrer! Og den eneste grund til, at jeg drak den forbandende cola er, at jeg ikke tør hente vand fra køkkenvasken, for der er nemlig flyttet en stor og fed edderkop derned.
Så fucking hurra for det der forår, der bringer alle mulige klamme dyr ind i mit hus. Lige om lidt henter kattene vel også lopper med hjem. FUCK!
Jep, jeg en sur kælling i dag. Sigurd og mig har ikke sovet de sidste to nætter, i stedet har vi “hygget os” med anfald og latterlige kramper i drengebarnets arme.
Jeg hader de her døgn, hvor epilepsien går fuldstændig amok, uden nogen som helst grund. Det er så hårdt og selv om bitterhed er en grim grim følelse, kan jeg ikke lade være med, lige i dag, at føle et stik af bitterhed. Havde planer om, at hele familien skulle ud i det gode vejr. Men nix, det fik epilepsien sat en stopper for. Så vi nøjes med, at betragte sols stråler fra sofaen.

Jeg hader at være sur og bitter og i virkeligheden er jeg (heldigvis) heller ikke typen, der er det ret længe ad gangen.
Og skal jeg lige prøve at ryste de der destruktive følelser lidt af mig, så er alt jo faktisk heller ikke lort.
Det er ENDELIG lykkedes mig, at få ansat en ny hjælper!!!! Wee, det er SÅ fantastisk og jeg glæder mig, så meget til at hun starter om en uges tid. Så bliver vores hverdag i det mindste noget nemmere, at få til at hænge sammen.

Og så har Jimmy og jeg købt 2 stk. billetter til Anders Matthesens nye stand up show til oktober til den nette sum af 65 kr.!!!!
Vi havde et gammelt gavekort til Musikhuset, som vi kunne bruge og så har jeg endelig fået anskaffet mig et ledsagerkort, hvilket betyder, at jeg kan tage en ledsager med til diverse arrangementer, helt gratis. Jeg har kun kendt til konceptet af ledsagerkortet i ganske kort tid, men det er jo helt fantastisk!! Well, der skal vel også være nogle fordele ved, at være armløs. 🙂

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar