Kære Fru Vagtlæge

Nej, mit barn er ikke hjerneskadet, som du ellers var hurtigt til at antage.
Men han er, grundet svær epilepsi og mange mange anfald, mentalt retarderet og derved generelt forsinket i sin udvikling.
Og alene ud fra dette, hans mentale retardering, valgte du at definere hans person.
Men ved du hvad Fru Vagtlæge, han er meget mere end det.
Han er også en lille glad dreng der løber, leger, synger, danser, griner og græder.
Han kan blive både sur, ked af det, glad og begejstret.
Han kan tælle til 10, lege gemmeleg, hoppe og tegne sommerfugle.
Han har en vild hukommelse og lange tær.
Han er fuld af kærlighed, krumspring og humor.
Han er betænksom og han elsker sin iPad.
Men alt dette havde inden betydning for dig kære Fru Vagtlæge.
Du gav ham ikke en chance.
I de 5 minutter du var i vores hjem, hans hjem, talte du ikke til ham én eneste gang.
Du lyttede på ham i 10 sekunder og konkluderede, at du ikke kunne vurderer ham og at du lægeligt ikke ville tage ansvaret. Hans gråd og megen rallen gjorde det umuligt for dig, sagde du.
Og ved du hvad kære Fru Vagtlæge, det kan jeg faktisk godt forstå. Det ville jeg havde den dybeste respekt for. Hvis du havde givet ham en chance. En chance for at holde op med at græde. En chance for, at sætte sig op og hoste, således du bedre kunne lytte på ham.
Men hans mentale retardering syntes at skræmme dig. Dette i en sådan grad, at du foruden at undlade at tale med ham, ikke fandt det relevant, at kigge i hverken hans øre eller hals. Faktisk kiggede du stort set ikke på ham
Og ved du hvad det værste er, kære Fru Vagtlæge? Det er, at jeg frygter, at du kun er den første i rækken til at definere ham udelukkende på hans mentale retardering. Den første i rækken til at behandle ham som om han er mindre værd, som om han ikke er et rigtig menneske, men blot menneskeligt skrald.
Og det gør mig ærligt talt trist til mode.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 kommentarer til “Kære Fru Vagtlæge

    1. Tak Mie. Heldigvis har han det lidt bedre i dag. Var ved vores egen søde læge med ham til formiddag, hun undersøgte ham grundigt og kunne konkludere, at det “blot” er influenza og dermed ikke noget, der kræver behandling.

  1. Skræmmende læsning i 2016. Synes desværre der er en tendens til at børn der falder lidt udenfor normen, hurtigt bliver afskrevet. Det er vist gået af mode at se på et barn som et helt menneske. Det at man skal opleve det fra en der har valgt et fag, hvor empati og forståelse er nødvendigt, gør det værre. Fokus ligger simpelthen forkert, når man konstant vurderes på baggrund af en udfordring der intet har med den aktuelle situation at gøre. Ingen trøst, men vi er vist mange forældre der oplever det i større eller mindre grad.

    1. Du har fuldstændig ret. Selv om jeg stadig håber og tror, at der er mange derude, der fortsat ser det hele barn og som ser mulighederne fremfor begrænsningerne.

Skriv et svar