Søvn underskud og en træt hjerne

Min telefon er fuld af halvfærdige indlæg og stikord, som jeg havde tiltænkt plads på bloggen. Tænker da bestemt også, at de på et tidspunkt ender herinde, i hvert fald nogle af dem.
Men lige for tiden er jeg ramt af en blanding af manglende overskud, skriveblokade og en hjerne der ikke fungerer helt optimalt. Et resultat af manglende søvn og noget der minder om søvn tortur. Som i nat, hvor Sigurd’s epilepsi har vækket både ham og jeg hver 5.-30. minut hele natten igennem. Stesolid havde ingen effekt og med solopgangen blev det klart, at de mange anfald skyldes feber.

Så dagen er tilbragt i sengen med en feber varm dreng. Jeg har prøvet at sove, men min krop er så fuld af adrenalin fra nattens opvågninger, at jeg ikke kan falde i søvn.

Ugen startede ellers godt. Sigurd’s epilepsi viste sig fra sin tålelige side og han var fuld af overskud.
Mandag eftermiddag var jeg på poverty walk sammen med min far’s kone Bodil.
Det har jeg faktisk også skrevet et halv færdigt indlæg om. Men den korte version er, at en tidligere hjemløs misbruger, viste os rundt i Aarhus, fra skyggesiden. Det var virkelig spændende og bestemt anbefalelsesværdigt for alle der har en eller anden form for social interesse.

Resten af ugen har været lidt mere op ad bakke med mange anfald, manglende søvn og noget der føles som et kapløb med bunker af rod, nullermænd og vasketøj, der hober sig op. Et kapløb jeg aldrig vinder og som jeg hader, at tabe.

Men lige for i dag, lader jeg vasketøj, rod og nullermænd være i fred. Jeg har barrikaderet mig i soveværelset med min familie og Netflix og her er der ingen rod.

Nu vil jeg kaste mig tilbage i sengen og forsøge mig med en middagslur.

image

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer til “Søvn underskud og en træt hjerne

  1. Dejligt billede og man kan ikke se en eneste nullermand;) Håber feberen er hurtigt overstået!!! knus og hils

  2. Tak Bettina. Lige nu er han bare mega dårlig. Anfald på anfald og vi har allerede givet mere stesolid end det tilladte herhjemme. Nu sover han heldigvis, men kommer der mere i det her døgn er det 112 og det er der bare ingen af os, der har spor lyst til! Suk!!

Skriv et svar