White trash

Det med at være hjemmegående er ligeså langsomt begyndt, at have en kedelig og ret så ucharmerende konsekvens for mig.
Det er kommet snigende, men jeg er simpelthen ved at udvikle mig til vaskeægte white trash.

Langt de fleste dage har jeg triste, men dejlige bløde, joggebukser på. Enkelte dage gider jeg ikke tage make up på og mit hår forbliver underligt, rodet. Forleden var den helt galt, der gad jeg ikke engang tage BH på….. skulle ikke andet end i Rema samt hente og bringe Sigurd i skole og da jeg var ude, havde jeg jo stor vinterjakke på, så overbevidste mig selv om, at det da slet ikke var nødvendig med den BH.

Torsdag, efter at have afleveret Sigurd i skole, opdagede jeg, at mine mørkegrå joggebukser havde tydelig tandpasta ned af det ene bukseben. Men der havde de jo allerede set mig i tandpasta bukserne oppe på skolen, så jeg beholdt dem på resten af dagen.

I går skulle manden min og jeg i biograften. Det var første gang vi skulle ud sammen i mange måneder. Det var planene, at jeg denne aften ville have iført mig noget andet end mit white trash kostume. Jeg havde da også rigtige bukser og BH på. Men da jeg stod i biograftens elevator, så jeg mig selv i spejlet og kunne konstatere, at min lidt for store og uformelige t-shirt havde en kæmpe klat børnesalv lige midt på barmen.

Det duer bare slet ikke. Så fra NU af tager jeg mig lidt mere sammen…… eller fra på mandag i hvert fald 🙂