Update på 2 dage uden mad

Vupti, så gik der 2 dage uden mad….!
Og ved I hvad? Det har slet ikke været så slemt, som jeg havde frygtet. Eller jo, jeg har da været møg sulten, faktisk mest den første dag. Men det var slet ikke sulten, der var det værste. Helt i mod hvad jeg havde forventet, var det mængden af væske der pressede mig mest. Igen særligt den første dag, der var jeg virkelig presset.
Det var faktisk lidt en kamp, for mig, at skulle indtage så meget væske og selv om Sigurd var så sød, at forsøge at hjælpe mig igennem, så lykkedes det mig ikke, at drikke alle juicer.

image

Det skvulpede i min mave og uden mad, til at absorbere noget af alt væsken, var det faktisk næsten væmmeligt.
Smagen af juicerne var heller ikke lige mig. Den med gulerod og chili var rigtig god. Men de andre var jeg ikke så pjattet med. Jeg ved ikke, hvad fanden jeg havde forestillet mig? At det var lækre friskpressede appelsinjuicer måske? Jeg ved det ikke. Men de store mængder ingefær var bare ikke rigtig mig.

Om aftenen, den første dag, fik jeg hovedpine og MEGA kvalme, faktisk så meget, at jeg på et tidspunkt troede, at jeg var ved at blive syg. Så jeg gik i seng, for tænkte, at hvis jeg kunne sove, ville jeg ikke mærke sult, hovedpine og værst af alt kvalmen.
Men jeg kunne ikke falde i søvn og klokken 01.30 stod jeg op og brød fasten!!
Med en virkelig lækker Raw Bite, som Slowjuice Copenhagen havde været så søde, at sende med juicene. De havde godt nok skrevet, at den først var til efter cleansen var overstået…..hmm!

image

Efter “synden”, forsvandt kvalmen og jeg kunne endelig sove.

Dag 2 var faktisk okay. Jeg var virkelig sulten! Og jeg jeg brugte utroligt meget tid på, at surfe opskrifter på nettet. 🙂
Men sulten var til at holde ud…. selv om jeg var pænt presset, da de andre spiste aftensmad. Særligt fordi manden min, var så herre nederen, at han med et fjollet grin, blev ved med, at spørge om jeg var sikker på, at jeg ikke skulle have noget mad. Hmmpf!

I dag kører jeg skånekost og lidt af det, for min mave kan ikke rumme ret meget i dag.

Hvad har jeg så fået ud af det.…. Tjaa, jeg har fået en hel masse økologiske vitaminer, mineraler og antioxidanter og det synes jeg er fedt! Derudover kan jeg mærke det på mit energiniveau, mest om morgenen, hvor jeg de sidste 2 dage, slet ikke har været så træt, som jeg plejer. Jeg kan også mærke det lidt i løbet af dagen, det er lidt som om min krop er lettere, hvilket den faktisk også er, for jeg har tabt 1,4 kg. på de 2 dage.
Når det er sagt (eller rettere skrevet), så tror jeg ikke, at det er noget jeg skal forsøge mig ud i igen….. i hvert fald ikke foreløbigt.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

En kommentar til “Update på 2 dage uden mad

Skriv et svar