Om pludselig at blive rørt

  • af

Jeg har aldrig været en person, der har grædt ret meget. Heller ikke da jeg var barn.
Jeg kan ikke huske, at være blevet rørt over noget som helst, før efter jeg blev gravid med Sigurd.
Årsagerne hertil er flere, tror jeg. Men det er ikke det, som dette indlæg skal handle om.

Jeg græder stadig sjældent. Desværre, fristes jeg til at skrive. For jeg synes faktisk, at der er noget sundt og dejligt befriende i, ind i mellem, at få ventileret sine følelser på den måde.

Men jeg har opdaget mig selv blive mere og mere/nemmere og nemmere rørt, jo ældre jeg bliver.
Jeg tænkte over det så sent som i går, da Sigurd gik Lucia optog på skolen.
Jeg havde egentlig tænkt, at det var noget der kom sammen med, at blive mor. Det tænker jeg stadig er tilfældet.
Men Pernille fra stay-positive.dk fik mig til, at indse, at det også skyldes noget andet og mere end det og i stedet for, at omformulere hendes kloge ord, som ramte plet lige i min mave, så tillader jeg mig at bringe et citat fra hendes meget rørende indlæg:
“Vi græder jo ikke nødvendigvis fordi det er sørgeligt, men fordi vi kan mærke at tiden går, at vi bliver ældre, at vores livsforhold forandres, og at livet ikke varer evigt. Vi græder nok også over gammel sorg. En elsket farmor. En bristet kærlighed. Et savnet kæledyr. Vi bliver mere berørt, jo mere vi har oplevet. Vores små revner fra livet giver plads til vores tårer. De har nemmere adgang til kinderne.” Citat Pernille, staypositive.dk.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *