Farvel og tak

Til en helt fantastisk arbejdsplads.
I dag var der endelig tid og ikke mindst overskud til, at jeg kunne få afleveret mine nøgler, på min nu tidligere arbejdsplads.
Det var underligt, trist og lidt vemodigt. I 9 år har det været min arbejdsplads og jeg har tilbragt mange timer inde på de små firkantede kontorer. Det var mit første arbejde, som nyuddannet socialrådgiver og det har dermed, i høj grad, været med til, at formet mig som socialrådgiver.
Jeg har oplevet skæbner og familier helt ude på kanten af samfundet og været førstehåndsvidne til mere omsorgssvigt end man næsten kan forestille sig. Men jeg har også oplevet solstråle historier og familier der, på trods af voldsom modstand, har formået at holde sammen og bevare kærligheden.
Det har været spændende, lærerigt og HÅRDT!
Midt i alt det hele har jeg været velsignet med de mest fantastiske kollegaer og det var så dejligt, at se dem igen. Nogle i sandhed skønne mennesker, som jeg kommer til at savne.

Men nu vil jeg passe mit nuværende “arbejde” og køre ned og hente min søn.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar