I et sjældent øjeblik af overskud og husmorfølelse har jeg i dag bagt æblecrumble af selvplukkede æbler.
Det med at være husmor og bage er ellers virkelig ikke noget, der ligger til mig, så ved ikke helt hvad der skete i dag.
Det er mørkt, regn og efterårs agtig udenfor og så har Sigurd ligget i sengen til kl. 11 i dag.
Tror han er ved at blive syg, de fleste fra hans klasse har været syge den her uge og nu tyde det på, at turen er kommet til ham.
Det er altid virkelig “spændende”, når han er syg. For der sker nemlig altid én af to ting. Enten har han ingen anfald overhovedet, eller også vælter han i anfald. Det er så underligt og jeg forstår ikke den der enten eller ting. Har talt med hans læger om det og de kan ikke give mig en forklaring på det. I virkeligheden er jeg i tvivl om de overhovedet tror på det med anfalds frihed i forbindelse med sygdom. For generelt set har børn med epilepsi flere anfald i forbindelse med sygdom og særligt, hvis de har feber. Sådan var det også altid for Sigurd, da han var yngre. Da han var helt lille gav feber altid rigtig mange anfald. Det er også i forbindelse med feber, at han har haft de længste anfald, status epileticus, med anfald i op til 1.5 time!!! Føj, får næsten helt ondt i maven af, bare at skrive om det.
Men i dag skal vi spise æblecrumble og hygge os og så kan de dumme anfald godt holde sig langt væk!
Til sidst et bevis på, at jeg rent faktisk har været husmoderlig i dag.