Skejby Sygehus

For præcis 2 måneder siden besøgte jeg Jimmy på hjerte intensiv på Skejby Sygehus. Han havde netop overstået en lang og omfattende hjerteoperation og var meget dårlig. Han var vågen, men stadig i respirator så kommunikationen var vanskelig. Alligevel var det tydeligt, at han havde meget voldsomme smerter. Faktisk så voldsomme smerter, at lægerne blev nødt til at lægge ham til at sove igen. Da jeg kom over til ham igen dagen efter, var han vågen og ude af respiratoren, men stadig meget dårlig og smerteplaget. Det var nogle hårde dage, men pludselig begyndte det at gå den rigtige vej.
I dag har jeg så kørt med ham op til Skejby Sygehus, hvor han skulle starte på genoptræning. Det er stort og helt fantastisk, hvor langt han er nået på relativ kort tid.

Grunden til at jeg kørte med ham op på Skejby Sygehus i dag var at jeg, samen med en anden epilepsi-mor, skulle besøge forældrene til den pige, som jeg skrev om i mit forrige indlæg.
Pigen ligger fortsat i respirator og kæmper for sit liv. En EEG senere i dag vil vise, om hun stadig er i anfald eller om der endelig er kommet så meget ro på hendes hjerne, at hun kan komme ud af respiratoren.

For at komme op til børneintensiv, hvor pigen ligger, skulle jeg igennem hjerte intensiv og da jeg gik forbi stue 32, sendte jeg en kærlig tanke ind på den anden side af døren, for det var nemlig lige præcis der jeg besøgte Jimmy, for præcis 2 måneder siden…

Imens vi sad og talte med pigens forældre, blev den anden epilepsi-mor, som jeg var deroppe sammen med, ringet op af skolen. Hendes datter havde anfald og skolen havde netop ringet efter en ambulance, da anfaldet ikke ville stoppe. Så efter en lille halv times venten, kunne hun gå ned og tage i mod sin datter, som kom blæsende ind på Børnemodtagelsen med fuld udrykning.
Epilepsi-verden er en vild verden, at være en del af og epilepsi er en stor og ond mær!

Sender i dag en masse kærlige og styrkende tanker mod Skejby Sygehus!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar