Livet går op og ned. I dag går det ned. Således synger Bisse højt og insisterende i min højtaler.
Det er ikke mig der hører Bisse, det er Jimmy. For selv om teksten til netop “I Dag Går Det Ned”, er helt fantastisk, så kan jeg ikke holde ud, at høre den. Eller andre af Bisse´s sange for den sags skyld. Hans tekster er muligvis fantastiske, men hans melodier er fulde af melankoli og dysterhed.
Og netop melankoli er min kryptonit. Sådan har det altid været. For selv om teksten til “Solen er så rød mor”, er smuk, så er melodien melankolsk og det går lige i mit nervecenter. Således var jeg i fare for akut depression, hvis mine forældre kunne finde på, at synge den for mig, da jeg var lille. Jeg kunne slet ikke magte det. Det var så trist og jeg var bange for, at ræven, som stod udenfor skulle æde hunden. Haha, jeg var et meget underligt barn. Virkelig.
Selv om jeg med årene er blevet meget mere robust, så kan melankoli fortsat få mig i knæ.
Så jeg nøjes med, at læse teksten til “I Dag Går Det Ned”.
For Bisse har ret, livet går op og ned. Det minder jeg mig selv om i dag, hvor jeg fandeme synes det går ned. Og det er ikke okay, for jeg er ikke polstret til det lige nu. Det har gået ned, alt for længe nu.
Epilepsien raser voldsomt og ondt i Sigurd´s hovede og krop. Det er opslidende på alle mulige måder og det gør så ondt på mig, at se på ham forsvinde mere og mere ind i epilepsi og stesolid tåger.
Han har længe været smerteligt bevidst om sin sygdom, men på det seneste gør den ham decideret angst. Det er voldsomt og skræmmende og jeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig til det. Hvordan jeg kan hjælpe ham. Når han får sine “panikanfald” er det stort set umuligt, at trænge ind til ham. Han skriger så højt, han overhovedet kan og længe, alt imens han ryster og sidder med store bange øjne. Han råber på stesolid og kan på ingen måde forstå, at det ikke er noget han kan få ad libitum.
Jeg prøvede i dag, at tale med ham om det. Et par timer efter, at han havde haft et sådant anfald. Men hans opmærksomhedsforstyrrelser og særdeles hans kognitive vanskeligheder gør det umuligt. Han kiggede interesseret på mig, da jeg talte. Men da jeg stoppede med at tale, fortalte han mig blot, at hans aflaster Sara kommer i dag. Det har han ret i. Men jeg synes ikke, at det var det vi skulle tale om. Men det var det, han kunne forholde sig til.
Hvis det ikke bliver bedre, snart, må vi søge professionel hjælp. For det er simpelthen for hårdt, for ham og for os.
Inden længe skal vi (hele familien) indlægges på epilepsihospitalet, til opstart af CBD. Det bliver spændende og det skal prøves af. Men desværre tror jeg ikke en skid på det. Men et eller andet skal vi jo gøre…..og hvem ved, måske virker det. Hmm….!
Og så er der jo altså også en (mega sød, lækker og nem) lillesøster, som vi også skal huske.
Jeg tror nu ikke, at hun mangler noget – i hvert fald ikke kærlighed og krammer. Men jeg tager min moderrolle meget alvorligt og derfor tænker jeg naturligvis også ofte over, om hun lider afsagn, som søster til Sigurd, som i perioder kræver rigtig meget. Jeg ved godt, at hun lærer noget andet i den her familie. Men hun skal jo ikke lide unødvendige store afsagn, bare fordi Sigurd er hendes storebror.
I dag går det ned. Jeg er trist og træt og brugt. Jeg synes det er svært nu.
Jeg skulle have været i mødregruppe i dag. Men efter 10 minutter i skole blev Sigurd ringet hjem, da han havde haft giga anfald. Imens jeg talte i telefon med hans ene lærer, kunne jeg høre hans anden lærer råbe, at han var ude af det (anfaldet) men, at han var meget ulykkelig. Det var jeg ikke i tvivl om, for jeg kunne høre hans panikskrig i baggrunden.
Så han måtte hjem og jeg måtte blive hjemme sammen med ham. Jeg ved godt, at jeg får min løn for, at stå til rådighed og passe Sigurd og ikke for, at gå i mødregruppe og hygge. Men fuck, jeg kunne godt bruge lidt opladning uden for hjemmets fire vægge.
Det er snart jul. De fleste julegaver har jeg købt på nettet. For jeg ved ikke, hvornår jeg får tid til, at tage ind til byen og shoppe gaver. Jeg kan slet ikke forholde mig til den snarlige jul og de store julekasser står fortsat på loftet.
I Dag Går Det Ned. Jeg ved godt, at det går op igen. På et tidspunkt. Men det må gerne være snart. For jeg er brugt.
I Dag Går Det Ned
livet går og op ned
de sidste fire dage gik det op
masser af matches, bunker af likes, endeløse baner af lidt af hvert og alt for meget rock
i dag går det ned
men det OK jeg er polstret nok til det
jeg skal ha gjort rent og ringet til kommunen
jeg regner ik med at det blir lige foreløbig at jeg rammer bunden
livet går op og ned
for til sidst at gå helt ned
under gulvbrædderne
og det kun sund skepsis at spørge sig selv, forældrene og vennerne
hvorfor man så skal blive ved
men vent lige lidt med det
for i dag går det ned
ned i kælderen
og den er nok ik det bedste sted til den slags spørgsmål
lissom kældermennesker ik er de sjoveste at filosofere med
du ka ligge i månedsvis
før du endelig har fundet ud hvordan man får blændet op for det lange lys
livet går til højre og til venstre
løber om hjørnerne med dig
det springer op og falder ned
som en trold af en æske
som en nytårsgæst der fulder rundt og starter
året med champagne ud over det hele og et forstuvet håndled
i dag går det ned
hva fuck sker der
hvorn fik jeg tømt alle flaskerne
hvorn fik jeg omhyggeligt knækket alle stænglerne og bladene på stueplanterne
jeg ska ha købt billetter, jeg skal bare væk herfra
ud af mørket og op i himlen
få lidt sol på mit hoved
og se det hele ovenfra
tempoet går op og ned
melodien har sat sig fast
ordene nægter at komme
DR’s bigband er blevet hyret ind og vil forsøge at peppe det op med lidt happy jazz
kom så drenge gi den gas
i dag går det ned
jeg kan mærke det i knoglerne
beklager baby, der er bare ikke mere at gi af
hjertet kører på pumperne
lykken ligger omme på bagsædet og sover rusen ud
og skal ikke nyde noget af en dag som i dag
i dag går det ned
