Nyt herfra

Jeg har netop opdaget, at det er over 2 måneder siden, at jeg sidst skrev et indlæg her på bloggen. Det lyder efterhånden, som en plade der er gået i hak, det med at jeg bliver ved med, at undskylde for de lange mellemrum mellem indlæggene. 

Der er mange årsager til, at bloggen er “forsømt”. Men mere herom en anden gang.

I dag har været en effektiv formiddag. Jimmy og jeg har været til møde med Sigurds socialrådgiver og vores kontaktperson fra aflastningsordningen. Et godt og vigtigt møde.
Herefter indkøb og frokost.

Nu har jeg lige en lille time, inden Sigurd skal hentes og den har jeg lyst til, at bruge på at skrive et indlæg.

Herhjemme går det, som for det meste, op og ned. 
Sigurd har det svært for tiden. Han har modstand på stort set alle skift, ændringer og forandringer. Det er helt vildt hårdt, men samtidig er det jo også positivt, at han siger fra og ikke blot godtager alt. Han har sin egen vilje og det er super godt! MEN det er også VIRKELIG hårdt med alle de kampe og diskussioner, som det afstedkommer. Fordi han også har modstand i mod, at skal have medicin, at spise aftensmad sammen med os andre, at få tøj på, at skal i bad, at skal op af badet igen, at skal i skole (lige ind til han sidder i bilen) og alt muligt andet.

Vi har talt med skolen om det, af flere omgange. Fordi de også ser, at han har modstand på selv små ting. Men de ser samtidig en udvikling, hvor han er blevet meget mere social, hvor han deltager aktivt og verbalt i morgensamlingerne og hvor hans latenstid er blevet væsentligt kortere.

Vi antager, at det handler om flere forskellige ting. Først og fremmest bruger han jo en del energi på, at udvikle sig. Derudover er han er pre-teenager og hans hormoner begynder, så småt at rase og så har han helt sikkert fundet ud af, at det er en mulighed, at sige fra og at man af og til får sin vilje – særligt hvis man skriger højt og længe nok. Men noget af det handler desværre også om, at han er bange for sin epilepsi og derfor helst ikke vil være andre steder end hjemme og helst bare inden for. Det oplever vi blandt andet ved, at han næsten hver dag, inden skole skriger højt, sætter sig ned og råber stesolid. Han skal naturligvis ikke have stesolid, hver dag inden skole og han har heller ikke behov for det. Men for at få ham ud af døren, er det nødvendigt at give ham en placebo. 

Hans anfald er der pt. sådan nogenlunde ro på. Eller det vil sige, han har stadig (flere) anfald hver eneste dag (og bliver dermed hurtigt træt og udkørt), men de store anfald, hvor han falder om og kramper, dem kan der heldigvis godt gå 14-20 dage i mellem. I hvert fald, hvis det ikke er for varmt, for de dage, hvor temperaturen har sneget sig op omkring de 30 grader, så har vi også været ret sikre på anfald.. Så jeg er ikke kæmpe fan af mega varme og høj sol – tvært i mod.

Men hans adfærd fylder meget. Han er fortsat glad og kærlig og sjov – han har faktisk virkelig meget humor og det elsker jeg! Men hans modstand, skrig, basken med armene og så videre, det trækker sgu ind i mellem tænder ud. Det er hård og vi bliver trætte. 

Men noget inde i mig har ændret sig – og hvis jeg skal være helt ærligt, så tror jeg faktisk ret meget af det handler om lillesøster Vilma. Hun er min lille lykkepille og jeg elsker alt det glæde, spontanitet og normaltet, som hun har ført med sig.

Det er som om, at jeg er blevet bedre til, at fokusere på det positive og lykkelige. Alt det hårde og tunge og svære og trælse, som jo stadig er en del af vores liv, får ikke længere lov til at fylde helt så meget og det smitter helt sikkert også af her på bloggen. Det har altid været nemmest, at skrive om alt det svære (og det har også altid været det, som har fået fleste visninger). 

Men bloggen er her endnu og det bliver den ved med. Bloggen lukker ikke helt ned, men noget kommer til, at ændre sig. Det er det jo allerede og har været det længe. Der bliver længere og længere mellem indlæggene og det er faktisk helt okay. 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer til “Nyt herfra

Skriv et svar