Landet ligger ned

Natten til lørdag skrev jeg dette indlæg, hvor jeg skældte lidt ud over, at jeg ikke syntes at folk tog CONVID-19, Corona virus, tilstrækkelig alvorligt.
Det indlæg har fået rigtig mange visninger, kommentarer, likes og delinger. Af hjertet tak for det!! Det betyder helt vildt meget for mig. For jeg synes at det var et vigtigt indlæg.

Søndag aften kom Jimmy hjem fra KBH og vi brugte de følgende dage på, at tale rigtig meget om Corona. Jeg blev mere og mere bekymret.

Mandag skrev jeg en mail til mine hjælpere og Sigurd’s aflastere, hvori jeg indskærpede hvilke forholdsregler og ekstra hensyn de skulle tage, når de mødte ind på arbejde i vores hjem.

Tirsdag var Jimmy mindst lige så bekymret over Corona, som jeg var, så i fællesskab besluttede vi, at aflyse en fest, som vi skulle have haft afholdt på lørdag.

Onsdag sagde Jimmy flere gange, at han syntes at vi skulle tage ud og handle ind til de næste 14 dage og så holde os hjemme, sammen med børnene. En del af mig var enig med ham og en anden del var ikke. For jeg syntes det var svært og uoverskueligt og hvad ville skole og vuggestue sige??
Vilma skulle starte i børnehave fredag (i dag) og det har hun glædet sig til længe. Jimmy foreslog, at vi kunne lade hende være i børnehave fredag og få sin officielle overgang til børnehave. (Hun går i en fantastisk institution, hvor de gør et stort nummer ud af det, når børnene overgår fra vuggestue til børnehave.)
Men det ville betyde, at hun skulle starte i børnehave en dag og så efterfølgende være hjemme “på ferie” i 14 dage. Det synes jeg ikke var nogen god idé og jeg syntes også at det ville være lidt synd for hende, at trække hende helt ud af hendes faste hverdag, som hun i den grad trives i. Og det var Jimmy enig med mig i.

Inden vi puttede børn onsdag aften, var vi dog blevet enige om, at vi ville holde Sigurd hjemme fra skole (på ubestemt tid).

Da børnene var puttet var der pressemøde og vores Statsminister lukkede mere eller mindre landet ned. Det var vildt, skræmmende, nødvendigt og en kæmpe lettelse. For nu var valget taget for os. Vilma skulle også blive hjemme.
Ud over, at lukke daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner blev der, på pressemødet, blandt andet sagt, at alle offentlige ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner sendes hjem.
Hvad betød det for mine hjælpere og Sigurd’s aflastere og havde jeg overhovedet lyst til, at have så mange forskellige mennesker rendende ind og ud af vores hjem???
Jeg endte med, at sende dem alle en mail og bede dem om ikke at møde ind på arbejde, ind til videre en uge frem.

Da det blev nat kunne jeg ikke sove. Mit hoved og min krop var fuld af uro, stress og bekymringer og selv om jeg prøvede at bedøve min hjerne med ligegyldige serie, sov jeg først da klokken var over 2.
Da det blev morgen vågnede begge børn tidligt og jeg var en lorte-mor og bestak dem med iPads, så jeg kunne hvile lidt længere. Den gik 15 minutter, så ville Vilma op og spise morgenmad, lege med mig og alt legetøj i hele huset.
Jimmy havde heller ikke sovet ret meget om natten og han var fuld af stress over, at han skulle være den eneste voksen med arme de næste mange dage. Det var som om ingen af os rigtig kunne komme i gang med dagen.
Ved middagstid tog Jimmy ud for at handle, da vi manglede ret mange basis varer.
Da han kom hjem var han endnu mere stresset og skældte ud over, at folk havde hamstret.
“Det er jo fordi folk er bange”, sagde jeg.
“Det er pisse egoistisk og usolidarisk”, svarede han.
“Ja, det er det. Men kan du for fanden ikke forstå, at folk ikke gør det for at genere dig, men fordi de er skræmte?” sagde jeg, i et lettere irriteret toneleje.

Han magtede ikke, at høre på at jeg skulle forsvare eller forklare handlinger, som han syntes var så forkerte og som jeg aftenen inden, havde givet ham ret i var forkerte. Så det startede en dårlig spiral, hvor vi brugte det meste af resten af dagen på at små-skændes.
Mest af alt fordi, at han var (er) pisse stresset over udsigten til ikke, at skulle have hjælp eller aflastning de næste mange dage.
Jeg kunne og kan udemærket forstå ham. Men det ændre ikke på det faktum, at jeg er pisse bange!! For alle hjælpere og aflastere er unge mennesker, der lever nogle aktive liv, hvor de ser en masse mennesker.
Hvis det bare havde været os, hvis det ikke var for Sigurd og hans epilepsi ville jeg ikke have noget problem med, at have hjælpere i huset og aflastere ville jo ikke være nødvendigt, hvis han var et helt almindelig barn.

Jeg gik en tur i blæsten, sammen med Vilma og senere talte jeg med både aflastningsordningen og min egen rådgiver. For jeg havde brug for, at vide hvad jeg kunne/skulle forlange af alle vores ansatte (5 stk. i alt).

Men jeg var stadig i tvivl om, hvordan vi skulle forholde os. Hvordan skulle vi finde et kompromis, hvor både Jimmy og jeg følte os tilgodeset? Det holder jo ikke, at Jimmy går ned med flaget (hans stress tærskel ændrede sig drastisk, efter bypass operation).
Men omvendt bliver jeg også nødt til, at kunne finde en eller anden ro i, at skulle åbne op for, at have hjælpere i huset igen.

Vi var begge trætte og irriteret på hinanden. Så på et tidspunkt, i løbet af aftenen, gav vi op. Forhandlingerne måtte udsættes til i dag. Der kom intet konstruktivt ud af, at blive ved med at tale forbi hinanden.

I dag er der en ny dag og Jimmy og jeg har kysset hinanden godmorgen, solen skinner og jeg er sikker på, at vi finder en løsning.

God lockdown dag til jer. 😘

Update: Siden jeg skrev ovenstående, har jeg talt med diverse kommune damer (igen) og blevet oplyst, at aflastere ikke må møde ind på arbejde, med mindre der opstår nogle helt særlige nødstilfælde og i så fald skal der tages kontakt til både rådgiver og aflastningsordningen inden og de vil så tage kontakt til aflastere og klæde dem på i forhold til, at skulle på arbejde i sådan en særlig situation. Det bliver ikke relevant for os.

Hjælpere skal, som udgangspunkt, møde på arbejde. Men der skal lyttes til hvordan de har det med at skulle på arbejde og tales om, at de kan tage ferie, hvis de er utrygge ved det.
Jeg har aftalt med mine hjælpere, at de starter på arbejde igen fra på søndag, med nogle enkelte vagter. De og vi skal tage en hel række forbehold og hensyn i forhold til, at de vi skal passe på hinanden (fx. hysterisk hygiejne) og der vil være nogle opgaver, som de ikke skal udføre (fx. i forhold til Sigurd og Vilma) og så tænker jeg, at nogle af deres vagter bliver kortere, således at de er her færre timer.

Og så må vi ellers prøve, at få det bedste ud af den her skøre situation 🙂

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 tanker om “Landet ligger ned”

  1. Landet ligger ned, afgjort. Lad os håbe at vi alle holder os i skindet og ikke bevæger os for meget udenfor. Jeg er skribent på et online medie – og vi kan heldigvis blot arbejde hjemmefra, men det kan min mand desværre ikke. Tak for en fin historie i den her tid.

    1. Tak ❤ Ja, lad os håbe at flertallet lytter til de officielle udmeldinger og bliver hjemme i det omfang det overhovedet er muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *