Februar er mørk og hård

Tro det eller ej, men nogle gange gider jeg ikke skrive om elendighed og dårligdom.
Så der bliver stille på bloggen, som der er nu.

Nu lyder det som om alt er helt skidt og sådan forholder det sig jo heldigvis ikke. Men der er nogle ting som fylder og tager rigtig meget af min energi. Så jeg må priortere den energi jeg har og så kommer bloggen (desværre) ret langt nede på proteringslisten. 
Faktisk kommer den længere nede, på listen, end streaming af diverse mere eller mindre ligegyldigt TV. For jo mere ligegyldigt det er, jo bedre kan det bedøve min hjerne og når man er sådan en, som mig, der tænker EKSTREMT meget over alt, så kan det være virkelig dejligt, at bedøve sin hjerne og tanker ind i mellem. 

Sigurds epilepsi opfører sig pt. tåleligt. Men så er der bare alt muligt andet vi skal forholde os til – hofter, fødder, blærebetændelse som vi bare ikke kan få rigtig bugt med (og ved kontrol på Skejby tidligere på ugen talte lægen om, at han skulle være på antibiotika i op til 2 år!!!!! og det lyder jo helt fuldstændig vanvittigt i mine øre!!). De skal bruge en urinprøve, af midterurin og med en dreng, der desværre ikke er renlig er det jo næsten en umulig opgave. Så de forsøgte sig med kateter, selv om jeg egentlig sagde nej. Det vil jeg ikke byde ham, igen. Men de fik mig overtalt. Det var forgæves, de kæmpede og kæmpede men det lykkedes ikke. Så nu ved vi ikke lige helt, hvad vi skal gøre og det stresser mig.

Min egen krop stresser mig også. Den svigter mig, føler jeg. 
Mit knæ og min højre hofte er, som jeg har skrevet om før, HELT ødelagt!!! Jeg besluttede mig for, at bide smerterne i mig. For en operation og ny hofte virker fuldstændig uoverskuelig i vores hverdag! Men jeg må erkende, at det er blevet værre, sådan ret meget. Jeg vågner af og til om natten, fordi det gør ondt når jeg vender mig i sengen og på en god dag føles det, som om at jeg har fået en lammer og på en dårlig dag gør hver eneste skridt så ondt, at jeg næsten er ved at tude. Så jeg har fået akut tid til kontrol ved ortopæd kirurgerne den 19. Jeg ønsker stadig ikke operation, overhovedet!! Men jeg har brug for, at der lige bliver kigget på, hvordan det ser ud derinde og at de kan fortælle mig lidt om, hvordan sådan en operation foregår og hvor lang tid jeg kan udskyde en operation, uden at det kan få fatale konsekvenser.

Min mave driller mig også. Min læge mistænkte mavesår. Men prøverne kom negative tilbage og det syrerneutraliserede medicin han har givet mig, hjælper ikke på smerterne.
Vi skal tales ved igen på mandag. Han talte om, at jeg måske skal have lavet en kikkertundersøgelse af min mavesæk. FUCK! Ved i hvordan sådan en foregår? Det gør jeg, for jeg har googlet og set en væmmelig video. Man får en skinne ind i munden, så man ikke kan lukke den og så fører de en lang og tyg (2 cm. i diameter) slange med kamera ned i gennem halsen og ned i maven. Man er ved bevidsthed og tanken giver mig seriøst næsten angst! Jeg har læst, at man i sjældne tilfælde kan få beroligende medicin. Men det tør jeg heller ikke. Jeg er en mega kylling og har aldrig nogensinde så meget som overvejet at tage stoffer eller ikke engang ryge hash. Tab af kontrol og bevidsthed er noget af det mest angstprovokerende, jeg kan kommer i tanke om.

Jeg har næsten ikke lyst til, at udgive det her indlæg, for det hele lyder meget værre end det er, når det sådan bliver stillet op på skrift.

Men det gør (altså udgiver det), for bloggen er hverdag og virkelighed og jeg har lyst til, at I ved, hvorfor jeg er så fraværende herinde pt.
Alt skal jo også nok gå. Jeg er ikke typen der vælter helt omkuld. Jeg har bare ikke så meget energi pt. og den energi jeg har, bruger jeg på at være den bedst mulige mor for mine børn. For de er nu engang vigtigst!
Jeg magter ikke medlidenhed og bekymrede blikke. Sådan har jeg altid haft det. Jeg kan ikke bruge det til noget, føler jeg. Men hvis I har forslag til feel good underholdning, som jeg kan streame, så må I meget gerne HIT ME (selv om jeg nok allerede har set det meste, haha) 😀 

Apple tv er min ven ❤
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer til “Februar er mørk og hård

  1. Hey du, jeg har næsten lige fået lavet den der kikkertundersøgelse …2 gange 😳 skriv hvis du vil have info og fif 🙂

    Og ja, det er da en lorte tid I går igennem lige nu. Som man siger: når man går igennem helvede, så blive ved med at gå….! Jeg synes den hjælper lidt, når jeg synes det hele bliver for meget

    Mange tanker herfra

    J.

    1. Mange tak Jeanett ❤ Tro mig, jeg bliver ved med, at gå. Jeg er ikke skabt til, at give op. Men jeg må indse at jeg ikke kan alt og at jeg må prioritere min energi på, det der er vigtigst!

      Jimmy har faktisk også fået lavet den kikkertundersøgelse, for et par år siden, og har fortalt lidt om, hvordan det forgik. Men jeg vil virkelig gerne have fif og info fra dig også 🙏
      Og er ked af, at læse at du har skullet igennem det og så ovenikøbet 2 gange. Der er vist ingen der kan benægte, at du også har taget dine slag i livet. Så uretfærdigt altså.

Skriv et svar