Forstadsliv

Er bloggen helt død?”, spurgte Jimmy mig, for snart flere måneder siden. Det samme spurgte mine to yndlingsdamer, fra Vilma´s og min mødregruppe, mig om, for ca. 1,5 måned siden.
“Det ved jeg ikke”; svarede jeg ærligt begge gange. For jeg ved det ærligt talt ikke. Jeg ønsker ikke, at den skal dø. Den har givet mig så meget godt og det er jeg helt sikker på, at den ville kunne gøre igen.

Af flere forskellige årsager har jeg ikke haft tid, lyst og overskud til, at skrive herinde. Der kører stadig af og til indlæg rundt, inde i mit hovede, men de kommer bare aldrig rigtig længere.

Flytningen til forstaden (jaja vi boede også i forstaden før, men på grænsen til Aarhus C), har være hårdere end jeg havde regnet med – og måske sådan noget altid er hårdere og mere besværligt end man lige regner med, på forhånd.

Diverse uforudsete ting dukkede op og samtidig var begge børn…. og faktisk også jeg selv en del ramt af sygdom det meste af oktober, november og december.

Men nu er vi endelig på plads, sådan næsten da. Der mangler lige et par småting Men i det store hele er vi på plads.
Det er et HELT andet hus, end vores gamle og vi elsker det. Det er stort og hyggeligt og planløsningen passer perfekt til vores lidt anderledes familie.
Sigurd har fået det største værelse (med sit eget lille musikhjørne), i den ene ende af huset. Så han kan få (mere) ro på de dårlige dage.
Ved siden af hans værelse er der et lille værelse, som fungere som kontor, Jimmy´s gamerværelse, hjælper værelse og på sigt opholdsrum for Sigurd´s nattevagter – det er helt perfekt.
Vilma har fået sit helt eget værelse, hvilket der ikke var plads til i vores gamle hus. Det er også virkelig fantastisk.
Stue, køkken og soveværelse er kæmpe store og vi NYDER virkelig al den ekstra plads. Jeg er i sandhed taknemmelig over, at det her nu er vores hus. Men også en smule bekymret, for større betyder selvfølgelig også dyrere. Banken har naturligvis regnet på det og sagt god for det, men altså jeg tænker, at jeg først får ordentlig ro i min sjæl, omkring al den der økonomi, når vi har boet her et års tid og jeg kan mærke, hvad de ekstra penge gør ved vores hverdag.
Jeg er sådan en, der ret godt kan lide, at have penge tilovers når måneden er slut, det er ikke givet, at jeg kan blive ved med at have det. Men det er helt okay. Jeg skal bare lige vende mig til tanken.

Jamen se nu der….. så fik jeg alligevel skrevet et blogindlæg igen. Så måske bloggen alligvel ikke er helt død. Jeg håber det ikke….. jeg vil virkelig gerne finde overskuddet og lysten tilbage til det her bloggeri. Min hjerne har brug for det.

Jeg håber på, at jeg inden januar er ovre, får lavet endnu et blogindlæg. Vil gerne lave sådan et året der gik 2018 indlæg – for fuuuck, vores 2018 var vildt!

Jeg håber at I alle har det dejligt, derude i virkeligheden. Jeg har savnet jer og jeg håber, at I hænger ved, selv om jeg har svigtet jer længe.

Kys fra Malle

P.S: Jeg håber layoutet er okay. Der er så længe siden jeg sidst har skrevet, at der er kommet flere opdateringer til platformen, hvorpå jeg skriver dette, at jeg slet ikke kan finde ud af det…. Og siden jeg startede på indlægget har jeg hentet begge børn hjem, så har ikke tid til, at rode rundt med det.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar