På pause

  • af

Ja, så blev der stille herfra.

Men jeg er her endnu. Herude i virkeligheden.
Det er 1,5 måned siden sidste indlæg og jeg tænker, at der nok kommer til at gå en rum tid, inden jeg skriver et indlæg igen.
Stilheden herinde skyldes heldigvis ikke, at alt er lort.
Mest af alt skyldes det, at jeg har alt for travlt med at leve livet, herude i virkeligheden.

Sigurd´s epilepsi er tålelig for tiden og det NYDER vi allesammen. Efter nogle virkelig hårde uger, med latterligt mange anfald og virkelig meget skrig, tog vi, sammen med epilepsihospitalet, et aktivt valg om, at putte noget ret hard core medicin på ham (Frisium, for dem der ved hvad det er). Han har været på det før, for flere år siden. Men dengang havde det ikke synderlig effekt og jeg svor, at han aldrig skulle på det lort igen. Men sådan har man jo et standpunkt, til man tager et nyt…. for ja, Frisium er benzodiazepiner og det er sgu noget lort. Men det er daglige krampeanfald og en skrigende dreng sgu også! I aller højeste grad.
I går gik vi i gang med en meget langsom nedtrapning af noget andet af hans medicin (Topimax), for da Frisium kom på, var han pludselig oppe på 5 forskelige præparater og det er for meget. Nedtrapning er altid spændende…. og nervepirrende.

Nå ja, mit søde drengebarn har for øvrigt også haft fødselsdag, siden sidste indlæg og nu er han pludselig 9 år og en kæmpestor dreng. Altså.

Vilma har knækket gå-koden og er endelig kommet op på sine små søde fødder. Hun er vild, sjov og helt vildt vidunderlig. Hun bringer så meget sjovt og normalt og vildt, ind i vores lille familie. Men man er fandeme også på arbejde med hende, for verden er så stor, ny og spændende, for hende. Så vi sidder ikke stille ret mange minutter ad gangen. Det er hårdt og helt perfekt på samme tid.

Jamen er alt så bare godt hos jer, Malle? Tænker I måske…….
Naaaaaj, der er stadig alt muligt pis, lort og stress herude i virkeligheden. Og selv om Sigurd´s epilepsi er tålelig er alt jo ikke godt, på den front, han har jo stadig anfald, skrigeture og alt muligt andet, som er svært for ham. Men det er bare ikke så konstant og voldsomt, som det ind i mellem er.

Om lidt mere end 14 dage overtager vi vores nye hus. Drømmehuset. Og hold nu kæft jeg glæder mig! Men det stresser mig også VIRKELIG VIRKELIG MEGET! For at skulle pakke et helt hus ned, flytte ind i et andet, hvor der er nogle ting, der skal laves inden indflytning, udpakning og komme på plads, sammen med Dravet barn og vild tumling, er sgu både stressende og angstprovokerende. Det skal jo nok gå, men det bliver hårdt og stressende og vildt, tænker jeg. Men jo også virkelig godt, når vi er på plads i det nye.

Alt i livet er vel prioriteringer og ind til der er ro på vores boligsituation – vores base, så må jeg prioritere min familie, mit hjem og mig selv. Så bloggen må nedprioteres. Det kan jeg mærke er en nødvendighed. For selv om der er en masse LOVE og andet godt, herude i vores lille familie, så er der jo stadig alt det trælse og hårde og jeg kan mærke stressen køre rundt i min krop. Den må aldrig overtage, så alt unødvendigt må skæres væk, for nuværende. Bloggen har egentlig altid været mit frirum, den har givet mig en mulighed for, at stresse af og komme af med en masse. Men lige nu stresser den mest…… af en eller anden underlig grund. Så lige nu er den på PAUSE! Jeg vender tilbage, på et tidspunkt. For jeg har et par ideer, som jeg gerne vil dele med jer……på et tidspunkt.

Kan I have det pisse dejligt.

Mine 2 vigtigste ❤❤

Stolt storebror og lillesøster V.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *