Mine 2

Sigurd’s epilepsi skræmmer mange (væk).
En del af mig forstår det godt. For epilepsien er skræmmende og grim og fæl.
En anden del af mig forstår det ikke. For han er så meget mere end sin epilepsi. Så hvorfor skal den fylde så meget? Hvorfor skal den fratage ham så meget? Bare fordi folk bliver bange.
Jeg bliver også bange nogle dage. Meget. Men jeg kan stadig se alt det andet han rummer og jeg løber ikke min vej.

Vilma er stadig så lille, at hun på ingen måde forstå epilepsien’s onde væsen. Hun elsker Sigurd med alt han er og alt han gør.

Det er længe siden, at hun sidst har set ham krampe. Ikke fordi vi holder hende væk fra ham, når han har anfald. Tværtimod.
Epilepsi er en del af vores hverdag. Anfald er en del af, hvem Sigurd (også) er. Det må aldrig blive så skræmmende, for Vilma, at hun løber sin vej.
Både Jimmy og jeg ønsker, at det for hende er så naturligt, som muligt. Så naturlig, sådan en lorte sygdom nu kan blive.
Så Vilma er med, på sidelinjen, når Sigurd´s epilepsi raser.
Men det er længe siden, hun sidst har set et krampeanfald. Fordi han faktisk ikke har haft sådan ret mange krampeanfald de sidste par måneder og dem han har haft, har primært været om natten eller tidlig morgen og der er hun ikke sammen med ham.

Men I går var det slemt.
Han græd og så krampede han. Herefter var der ro et øjeblik og så krampede han igen.
Han lå i sengen og Vilma stod ved siden af og grinede. Meget.
Hun er så lille. Hun forstår det ikke. Hun syntes, at det så sjovt ud, da hans krop krampede og det er helt okay. Det fortalte jeg hende. Jeg fortalte hende også, at han faktisk havde det rigtig dårligt og at det var synd for ham, så vi skulle passe på ham.

Da han krampede 2. gang gav vi ham brydende medicin. Anfaldet stoppede hurtigt og han lå slapt på sengen. Han græd og var bange. Vilma tog hans hånd i sin, trak den hen til sig og kyssede den.

Tidligere på dagen havde han taget hendes hænder i sine, for at vise hende hvordan man klapper. Det har hun egentlig helt styr på. Men han var ikke tilfreds med, at hun ikke klappede af hans guitar spil. Så han måtte vise hende vigtigheden af, at der klappes, når han spiller for hende.

Jeg ELSKER dem og jeg elsker, at de har hinanden. Mine 2 børn!
Søskende.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *