Farvel til Otto

Selv om jeg egentlig ikke synes, at jeg bør forklare mig eller undskylde, så ændrer det ikke på, at jeg har et kæmpe behov for både, at forklare og undskylde.
Nok mest af alt fordi jeg har det møg svært med vores beslutning. Og jeg har også fortrudt et par gange.

Men vi har besluttet os. Efter af have tænkt og talt en hel masse om det, så er vi kommet frem til, at vi skal af med vores lille søde hund Otto.

Det smerter mit hjerte, for han er jo vores hund og begge børn er fuldstændig vilde med ham og ham med dem. Men vi har ikke tilstrækkelig tid og overskud til ham og det synes jeg ærligt talt ikke er spor fair.

Vi fik ham for knap 2 år siden. Vi havde i 3 år forgæves forsøgt, at lave en lillesøster eller lillebror til Sigurd. Men der skete intet på den front og til sidst gav jeg op. Jeg fandt ro med, at Sigurd ville blive vores eneste barn og nåede lige, at tænke at det måske også var for det bedste.
Men jeg savnede, at have noget mere end Sigurd, at gå op i. Så vi besluttede os for, at få en hund. En hundehvalp, for så ville det føles en lille smule, som at få en baby.

Så en varm sommerdag kørte Jimmy, Sigurd og jeg til en kennel i midtjylland og hentede en lille uldtot med hjem. Vores nye hund, Otto.
14 dage efter blev jeg gravid med Vilma.

Jeg var ovenud lykkelig for, at jeg endelig var blevet gravid og Vilma er uden sammenligning det mest fantastiske lille væsen. Jeg er så taknemmlig for, at hun nu er en del af vores familie. Hvor kliché agtigt det end lyder, så mener jeg af hele mit hjerte, at hun fuldender vores lille familie.

Men det bliver jo desværre på Otto´s bekostning. For han må videre. Til en anden familie, der har tilstrækkelig med tid og overskud til ham.

Vi har givet det en chance. Men vi må erkende, at det ikke fungere. Vi kan ikke give ham det han har behov for og samtidig stresser han mig ofte. Og jeg har rigeligt med stress i mit liv.

Vi har ikke fundet noget hjem til ham endnu og det er helt afgørende, at han kommer til det rette hjem. Et blivende hjem.

Ideelt set (ideelt for mig i hvert fald) flytter han til nogle vi kender i forvejen, for så vil jeg have større chance for, at vide at han får det godt, der hvor kan kommer hen og så vil jeg også fortsat kunne se ham af og til.

Men det vigtigste er jo bare, at han finder et godt og kærligt hjem med tid, plads og overskud.

Så kunne du, eller kender du nogle som kunne, være interesseret i en snart 2 årig bomuldshund ved navn Otto, så send mig meget gerne en besked.

Om Otto:
Han er som nævnt snart 2 år (til juni).
Han har stamtavle.
Han er mega alfahand, så man skal kunne finde ud af, at sætte sig i respekt, da han ellers vil køre om hjørner med en.
Han elsker børn og er mild og meget opmærksom over for vores børn.
Han har det fint med andre hunde, dog vil han gerne være den der bestemmer (alfa).
Han er vant til kat.
Der er meget lyd på ham når han leger. Det er der nogle der godt kan blive forskrækket over, men han er altså ganske fredelig.
Han elsker at hygge og putte, men vil også virkelig gerne lege og gå ture. Han kræver dog ikke flere lange daglige gåture, en enkelt gåtur om dagen er fint for ham.
Han skal klippes jævnligt, hvis man ikke gider pelspleje.
Han er vant til, at komme i bad.
Han er ikke vant til, at være alene mere end et par timer ad gangen. Men han har dog ingen problemer med, at være alene hjemme.
Han er sød og en virkelig god og kærlig hund.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

1 tanke om “Farvel til Otto”

  1. Pingback: Update på hund og hus | Mallemor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *