Storebror og lillesøster

Jeg tog det her billede i sidste uge, fordi jeg syntes det var hyggeligt, at de stod der og prøvede, at være sammen om fiskespillet. Og det var hyggeligt, i nogle minutter. Indtil Sigurd ikke længere magtede, at Vilma ikke forstod hans (specielle) regler for, hvordan fiskene skulle stå.

Da jeg så på billedet tidligere i dag, kom jeg til, at tænke på, hvor forskellige de er og hvor forskellige deres liv bliver.

Jeg har skrevet det før, her på bloggen, det med den cirkulære sorg der følger med, at få et barn som Sigurd.
Nogle gange fylder sorgen og de triste tanker stort set intet, men så er der pludselig ét eller andet der nærer sorgen og får den til, at blomstre på ny.
Lige for tiden mærker jeg den meget. Sorgen over, at Sigurd´s liv på ingen måder er eller bliver, som jeg havde ønsket det for ham.

Vilma har (næsten) alle muligheder foran sig. Med Sigurd forholder det sig væsentlig anderledes.

Når Jimmy og jeg en dag lukker vores øjne for sidste gang, så er Vilma forhåbentligt omringet af venner og familie, som kan støtte hende og give hende kærlighed. Sigurd er med al sandsynlighed omringet af pædagoger og andet socialfagligt personale på en institution. Og selv om de forhåbentlig også giver ham kærlighed, så kan professionelle relationer aldrig erstatte familie og venner. Kærligheden bliver aldrig ægte.

Sigurd skal aldrig blive en byrde for Vilma. Men jeg håber alligevel, at hun vil besøge ham af og til og at bare lidt af den kærlighed, hun har til ham nu vedvarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *