Vi har solgt vores hus

…. og ikke til hvem som helst. For ikke ret meget er lige ud af landevejen herhjemme. Så vores hus er solgt til BaneDanmark, ved en ret vild ekspropriationsforretning i går.

I Grundlovens § 73 står der følgende:
“Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”

Nogle har bestemt, at det er for almenvellets bedste, at togene her i landet skal elektrificeres, således at man kan køre fra Aarhus til København 1 time hurtigere end det er tilfældet i dag. Og samtidig, som kæmpe bonus, slippe for diesel forurening.

Det betyder, at vi har måtte afstå vores bolig, da vi bor så tæt på banelegemet, at der kommer til, at være et magnetfelt midt i vores hus, når anlægget står færdig om nogle år.

Vi har vidst det i nogle måneder. Vi fandt ud af det ved et tilfælde – blandet andet fordi vi netop var gået i gang med, at planlægge en tilbygning til vores bolig, da vi ikke længere har nok plads. Særligt fordi der render aflastere og hjælpere ind og ud af vores hus.

Det har fyldt rigtig meget. Måske mest for mig. For en ekspropriation er en underlig måde, at sælge sin bolig på. Virkelig.
Ved en ekspropriationsforretning møder der virkelig mange mennesker op på ens ejendom. Heraf er 8 stk. en såkaldt Kommissarius og det er den/dem alene, der fastlægger prisen – efter at have kigget huset igennem, både ude og inde. Man kan så vælge at takke ja til tilbuddet, eller vælge ikke at acceptere det. Hvis man siger nej tak, starter man forfra, uden nogen garantier for, at prisen vil stige heraf.

Og så er der lige den krølle, at BaneDanmark også skal sige ja eller nej, til at købe til den pris Kommissarius finder frem til.

Det er i sandhed nervepirrende!! Og både Jimmy og jeg har været helt vildt nervøse for, om de skulle komme frem til en eller anden latterlig lav pris, som vi så ville være tvunget til, at acceptere!

Vi fik en okay pris. Vi kunne godt have ønsket os en smule mere (kan man ikke næsten altid det?), men det var okay og vi takkede ja til tilbuddet og det samme gjorde BaneDanmark – og vupti, så havde vi solgt vores hus. Det er sgu da vildt!!

Det har været en vild proces. Men jeg bliver nødt til at give et kæmpe skud ud til vores dygtige og skarpe advokat og faktisk også til BaneDanmark, som i den grad, trods startvanskeligheder, har været samarbejdsvillige.

Vi fik en mistanke om, at vi måske skulle ekspropriere i slutningen af august. I november sendte vi anmodning om fremrykket ekspropriation afsted til BaneDanmark.
Dette gjorde vi fordi at vi, som nævnt, er vokset ud af vores bolig og der er en masse sociale forhold, særligt i forhold til Sigurd, der gør, at vi hurtigst muligt bliver nødt til, at finde en andet egnet bolig, nu hvor vi ikke må bygge ud.
I starten af februar fik vi tilsagn om, at vi var blevet godkendt til fremrykket ekspropriation og i går var så selve ekspropriationsforretningen. Så det er altså gået helt vildt hurtigt. Og det er jeg simpelthen så glad og taknemmelig for.

Nu skal vi videre. Afsted på boligjagt.

Jeg synes det er underligt og en smule vemodigt, at vi skal flytte herfra. Jimmy og jeg købte det her hus, for snart 12 år siden, som førstegangskøbere. Det var et håndværkertilbud og vi har derfor, i den grad, sat vores helt eget præg på det. Det er mine børn´s første hjem og vi har helt vildt mange minder herfra.

Men vi skal videre og det er okay.

Det sværeste er dog, at vi med meget lille sandsynlighed kan blive boende her i Viby. Vi bor ellers fuldstændig perfekt her.
Vi bor 1,5 km. fra Sigurd´s skole og 100 meter fra Vilma´s vuggestue. Vilma kan selvfølgelig skifte daginstitution, men Sigurd kan ikke skifte skole, da det er den eneste specialskole af sin slags i Aarhus kommune.
Derudover bor vi mellem 2-4 km fra ALLE vores familiemedlemmer, fraset Jimmy´s mor (der bor i Struer). Det betyder, at de, for nuværende, ret hurtigt kan være her og hjælpe til, når/hvis det brænder på – hvilket det altså af og til gør herhjemme.
Det bliver svært tænker jeg. For vi har mange udfordringer og så er det altså ret trygt, at have familien tæt på.

Jeg tror også, helt bestemt, at det bliver sværere, at få nye hjælpere og aflastere, når/hvis vi flytter længere væk fra midtbyen (pt. bor vi 3 km. fra hovedbanegården). De fleste er jo unge studerende, som alle bor i midtbyen og som alle kommer cyklende. Det bliver bare ikke lige så nemt, hvis vi flytter 6-8 km. længere ud af byen.

Jeg HADER, at penge skal have så stor en betydning i alt det her.

Lige i dag, dagen efter ekspropriationsforretningen, er jeg stadig en smule rundtosset og har det lidt som om jeg lige skal lande.

Men i morgen går vi i gang. Nu har vi fået pris for vores hus. Nu ved vi hvad vi kan købe for, så nu går den store boligjagt ind……. og skulle der sidde en derude med sådan 4-500.000 kr. i overskud, som de ikke ved, hvad de skal bruge til, så har jeg MobilePay og så kan vi blive boende i Viby 😉