Så gik der lige 14 dage

  • af

Det var ikke meningen, at min pause fra bloggen skulle vare så længe (14 dage), men sådan blev det.
Jeg giver hverdagen skylden. Dagene farer afsted, så hurtigt, at jeg nogle gange føler, at jeg har svært ved, at få fodfæste.

Sigurd´s epilepsi er helt enormt svingende og det er umuligt, at finde den røde tråd. Nogle dage er tålelige og andre er bare lort.
Derudover har hans opmærksomhedsforstyrrelse nået helt nye højder og det er møg hårdt!!! Det kræver en kæmpe indsats, at fastholde ham i noget som helst mere end et par minutter ad gangen. Han løber rundt og kravler op alle vegne. Og når man har epilepsi kan det være ganske farligt. Så pt. går han rundt med et blåt øje og et kæmpe blåt mærke på det ene ben.

Det er opslidende og ikke ret sjovt. Hverken for os eller ham. Jeg tænker at det, også for ham, må være hårdt med al den uro.
Når dagen er omme er jeg TRÆT med TRÆT på og både Jimmy og jeg skælder ham alt for meget ud. Fordi vi ikke har overskud til andet. Jeg tror ikke, at der kommer noget som helst godt ud af, at skælde ham ud. Men når vi har løbet rundt efter ham og forsøgt at forhindre farlige situationer i flere timer, når vi har forsøgt, at være pædagogiske og rummelige, ja så indrømmer jeg, at vi nogle gange bliver nogle ret sure forældre. Det er ikke fair og det er synd for ham. Men jeg synes sgu også, at det er synd for os. Vi er alene i alt det her. Der kommer aflaster 2 eftermiddage om ugen. Men lige pt. kunne vi godt bruge dobbelt så meget aflastning.

I morgen har jeg en telefon konsultation med epilepsihospitalet. Der skal afprøves nyt medicin, IGEN. Jeg forsøger forsigtigt at håbe på, at det kan gøre det hele meget bedre.

Derudover har den ellers søde og meget nemme lillesøster været ramt af en slem omgang seperationsangst. Det hører alderen til, fortæller Google mig. Men det er sgu også lidt hårdt, omend på en helt anden måde end storebroderens vanskeligheder. Men når overskuddet er småt, så skal der nogle gange ikke så meget til, før tingene kan føles ekstra hårde.
Det sidste døgns tid har heldigvis været bedre. På den front. Hun sov kl. 19.45 og i nat var vi kun oppe 2 gange og det gør altså en kæmpe forskel, at få mere end 30 minutters sammenhængende søvn.

Midt i epilepsi, opmærksomhedsforstyrrelse og seperationsangst, har Jimmy og jeg brugt en del tid på, at flytte om. rydde ud og rydde op. For vores lille hus er efterhånden for lille. Vi er langt fra færdige med oprydning og omrokering. Men nu er vi i gang og sidste søndag var min mor, søster og niece på besøg og hjælpe til. Så Sigurd´s værelse er nu næsten færdig. Det var tiltrængt. Han kunne snart ikke være derinde for legetøj og rod. Nu er gulvet ryddet og 10 kasser(!!!) er kørt væk.
Er der for øvrigt nogle der kan bruge en meget billig junior seng med madras, så må I lige råbe højt.

Nå, Vilma er vågnet fra sin middagslur og Sigurd´s epilepsi driller. Så jeg smutter.

Kan I have en dejlig søndag. Forhåbentlig inde i varmen.

Et par billeder fra de sidste 14 dage 😊

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *