Udfordringen fuldført

Så er det søndag, jeg har skrevet et indlæg, her på bloggen, hver eneste dag i ugen og jeg har dermed fuldført min egen lille udfording om 7 indlæg, 7 dage i træk.

Jeg vidste på forhånd, at det ville blive svært. Det har været sværere end forventet, fordi hverdagen er uforudsigelig og hektisk med baby og Dravet barn. De fleste dage, inklusiv i dag, har jeg først haft tid til, at skrive indlæg, efter begge børn er blevet puttet og på det tidspunkt er jeg ofte brugt.

Men udfordringen har været god. Den har gjort mig klogere på, hvad jeg vil med bloggen. Hvad jeg ikke vil med den. Og hvad jeg kan med den.
Jeg er blevet bekræftiget i, at det er meget sjovere, at skrive indlæg af lyst og ikke fordi, jeg skal.
Som jeg har skrevet før, så er ikke blogger. Jeg er bare en der har en blog.
Men jeg er vild med den, min lille blog. Den gør mig godt. Meget.

Men jeg er også ganske tilfreds med, at jeg nu ikke behøver, at skrive et indlæg igen, før jeg gider. Eller før jeg ikke kan lade være. For sådan har jeg det også ind i mellem. Så er der nogle ord, der vil og skal ud.

Til sidst vil jeg lige bruge et par ord på gårsdagens indlæg, hvor jeg lavede en lille brugerundersøgelse, for at blive klogere på, hvem der læser med.

Af hjertet tak for ALLE jeres besvarelser. Jeg har fået lagt flere end jeg havde turdet håbe på!
Jeg lader undersøgelsen køre lidt endnu og skulle der være et par stykker, der endnu ikke har deltaget, men som godt gider, så kan I deltage lige her. Jeg bliver så glad, hver gang der tikker en ny ind.

Om et par uger, en dag hvor der er tid, tæller jeg sammen og laver noget statistik på det. Og jeg skal nok dele resultaterne med jer.

Kan I have en lækker søndag aften!
Fordi indlæg er pænest med billeder, får I et billede af de blomster, som jeg tidligere i dag fik af min søster og niece. 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

1 tanke om “Udfordringen fuldført”

  1. Pingback: Så gik der lige 14 dage | Mallemor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *