Så har I mig tilbage

Der er stille her på bloggen for tiden. Det er ikke fordi, at jeg ikke har nogle ord. Dem har jeg masse af. Men det er som om de ikke rigtig gider lade sig nedfælde.

Jeg er presset, synes jeg.
Sigurd er igen begyndt at have mange anfald. Det virker som om effekten af CBD’en er langsom aftagende. Det gør mig frustreret og bange og magtesløs. De sidste par år har der været en plan for hvilken medicin, der skulle afprøves. Nu er det alt sammen afprøvet og jeg føler lidt, at det er op til mig at finde ud af, hvad næste træk skal være. Jeg føler mig på bar bund og hjælpeløs. Jeg tænker om vi skal skaffe noget mere potent CBD fra Tyskland? Men tror ærligt talt ikke, at vi har råd. Jeg synes Sigurd fortjener det…. Men man kan for fanden ikke plukke fjer af en skaldet høne.

Ud over epilepsi, har vi rodet med noget influenza halløj herhjemme. Først Sigurd og så Vilma og jeg på samme tid. Og det er altså kun 1.5 måned siden vi sidst var ramte. Det er sgu ikke fair.

I denne uge har jeg, foruden influnzaen, brugt tid på jobsamtaler med mulige nye hjælpere. Næsten 5 timer faktisk. Men det har været nødvendigt, for jeg har manglet hjælper i over 1 måned. Det har været HÅRDT, for både Jimmy og jeg, om end hårdt på to forskellige måder. Jeg håber og tror, at der snart er styr på den del af vores liv nu. I hvert fald for en periode.

Der har ikke været ret meget sjovt, godt og positivt, at skrive om og nogle gange gider jeg ikke skrive om dårligdom. Bloggen er mit frirum og det er terapeutisk for mig, at skrive om alt det der dræner mig. Men andre gange er det næsten omvendt. Så dræner det bare mere, at skrive om det negative.

De sidste par dage har jeg savnet bloggen. Savnet at skrive. Så nu har jeg givet mig selv 30 minutters pause, til at få skrevet en smule…

Og alt har heller ikke været lort denne uge. Og man skal altid huske, at huske det gode.
Fx. har mit søde og kærlige drengebarn puttet mig på sofaen med tæppe og TV. Det var lige præcis, hvad jeg havde brug for….
Sundhedsplejersken har været på besøg og var ganske tilfreds med mit 10.5 kg. tunge pigebarn, selv om hun endnu ikke hverken kan kravle eller stå på sine egne ben, hvilket af og til bekymrer mig lidt.
Jeg har fået en ny besættelse….. Jeg er blevet medlem af en meget farlig Facebook gruppe, hvor en masse mega dygtige mennesker sælger deres fine strik (til børn) og jeg kan slet ikke styre mig. Har bestilt et godt lager hjem og talt så meget om det, at Jimmy nu nægter at høre mere om strik. Haha.
Jeg har været på vin og tapas bar med min dejlige veninde Maria. Det var simpelthen så hyggeligt og helt perfekt. Samtidig var Jimmy alene hjemme med begge børn og fik for første gang puttet dem alene, helt uden problemer.

Wup wup…. så heldigvis er der også gode ting, at skrive om. Man skal bare huske, at huske det. Særligt når det negative føles lidt for tungt.

Rigtig god weekend til alle jer der læser med.

Lige om lidt smutter vi til 11 års fødselsdag hos min niece. Sigurd lader op til familiehyggen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

1 tanke om “Så har I mig tilbage”

  1. Pingback: Tænk hvis jeg ikke får is i dag | Mallemor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *