Forbandet drillenisse. Nu har den igen været på spil herhjemme.
Denne gang er det mig den har lavet løjer med. Den har simpelthen været så drilagtig, at kaste influenza støv i mit fjæs og forvandlet mig til en sølle version af mig selv. Med snot, feber og den ondeste hovedpine.
Er det okay hvis jeg ikke gider flere drillerier nu?
Og er der nogen der gider holde mig på panden og være voksen for mig?
Nej.
Jamen så æder jeg bare et par panodil’er, ammer mit pigebarn og krammer mit drengebarn, når epilepsien driller lidt for meget.
Jeg elsker begge mine børn, helt ubeskriveligt højt. Det er der vist ingen der er i tvivl om.
Men alle forældre ved også, at forælderskabet er mindst skønt, netop når man har influenza.
Det er godt nok en sløj december vi har herhjemme.
Sigurd har ikke været i skole én eneste dag i december. Han er gået glip af al den julehygge, som han elsker. Hvor er det trist.
Vilma rockede den røde velour kjole og var med mig til julefrokost i mødregruppen i går. Hendes aller første julefrokost, nogensinde.
Der var både god mad og pakkekalender og søde damer og babyer (der ikke gad, at sove). Det var helt perfekt.
Men nu sidder jeg så her og er sølle.
Jeg mangler stadig, at købe 5 julegaver og tænker, hvornår jeg mon skal nå det….
På den positive side har Sigurd det en smule bedre. Han er stadig møg forkølet, men udslæt og influenza er på retur. I nat har han “kun” haft 2 små anfald og han slap for sonde.
Dagen efter jeg skrev dette, besluttede jeg mig for at give ham en sidste chance, for at slippe for nasalsonde, da det jo er et ret voldsomt overgreb, at få den lagt.
Så hele formiddagen gav jeg ham sukkervand på sprøjte. Altså hvor jeg sprøjtede det ind i munden på ham. Over middag blendede jeg avokado med mandelmælk og så fik han også det på sprøjte. Han tog det overraskende godt og da det blev eftermiddag, havde han så meget energi, at han helt selv spiste 2 choko-banan boller, som jeg havde bagt med en masse gode ting i.
Til aften havde han 15-20 gode minutter, hvor vi dansede i køkkenet, imens Vilma lå på gulvet og hvinede.
I dag er han træt, meget. Men alligvel mere frisk end han var for et par dage siden. Og klokken skulle blive 14.30 før epilepsien for alvor viste tænder. Der er aftalt en lille forsigtig optrapning af CBD og det er spændende om det har nogen som helst effekt?
Noget skal der i hvert fald ske. For der er ikke ret meget værdighed i, at tilbringe ALT sin tid i enten seng eller sofa.
Suk, en sølle december.
Dette indlæg har taget mig en del timer at skrive, fordi jeg har måttet gå til og fra mange gange. Fordi jeg har skulle forholde mig til og hjælpe både det ene og det andet barn. Fordi jeg har haft det så dårligt, at jeg har måtte ligge ned, så snart der var mulighed for det. Det betyder, at jeg har sovet både formiddags- og eftermiddagslur med Vilma.
Siden jeg startede på dette indlæg, har drillenissen været på spil igen. Denne gang har den lavet løjer med Jimmy´s immunforsvar.
Så nu er der officielt ingen duelige voksne herhjemme! FUCK!
Min far har lige ringet – han kommer med medicin til Sigurd og mad til os andre. Fantastisk! Ellers havde vi sgu nok måtte spise æbler og chokolade til aftensmad.
