Desperation

De sidste dage har været hårde.

En syg lillesøster, der nu heldigvis er rask igen. Men som til gengæld pludselig har svært ved, at sove. Det er vores, Jimmy´s og min stress hun kan mærke. Det er jeg overbevist om.

Latterligt mange anfald og en stakkels Sigurd, der nu er så dårligt, at jeg efterhånden er bange. Jimmy og jeg besluttede at kold tyrker ikke er okay. Så han har fået en smule stesolid – både i går og i dag. Det har begge dage været godt for hans epilepsi. Men de kommer jo igen, anfaldene.
I nat har været hård og da Vilma vågnede kl. 08.30 var Sigurd og jeg ikke klar til, at stå op. Så Jimmy og Vilma startede dagen uden os. Vi sov videre. Til klokken næsten 11, hvor Sigurd vågnede. Jeg kiggede på ham og kunne se at han har fået udslæt over hele kroppen. Røde knopper og plamager over alt.

Vi ringede til epilepsihospitalet, for at høre om det kunne være bivirkninger af CBD´en. De ringede aldrig tilbage – dette på trods af, at vi i forvejen havde et hængeparti med dem fra i går, hvor vi havde ringet til dem, for at drøfte hvad fanden vi gør ved, at Sigurd er så dårlig.
Jeg skrev til Sigurd´s læge og så ringede jeg til Glostrup Apotek, som er dem der laver CBD´en. De kendte ikke til, at udslæt skulle være en bivirkning, men de kunne ikke afvise det. Det er stadig så nyt.
Jeg ringede til egen læge. Han havde ikke mulighed for, at komme herud og tilse Sigurd og jeg syntes ikke, at det var forsvareligt, at tage en så dårlig dreng med ud. Jeg kunne heller ikke få afsat Vilma og Jimmy kunne under ingen omstændigheder selv tage Sigurd med til lægen. Der ville skulle side en sammen med ham på bagsædet af bilen derind.
Jeg talte med lægehuset 3 gange og til sidst aftalte jeg med lægen, at Sigurd, Jimmy og aflaster skulle komme ind på klinikken kl. 15, der var de ved at lukke ned og lægen garanterede mig, at Sigurd ville komme til med det samme han dukkede op på klinikken, han kunne under ingen omstændigheder vente i venteværelset.

De tog afsted og kom hjem igen. 3-dages-feber sagde lægen. Det passede fint med, at han netop har været syg med feber og nu er snottet.

I mellemtiden har jeg fået mail fra Sigurd´s læge. Fjern CBD´en og så skal der Valproat på, skriver hun. Hun kender ikke til fortilfælde af udslæt på CBD, men det kan godt være, at Sigurd ikke kan tåle det!

Umiddelbart synes jeg, at det er en vild plan – at fjerne det medicin af han lige er kommet på og så i stedet erstatte det med noget andet. Særligt når vi ikke ved, om det blot er 3-dages-feber. Så jeg skrev til hende, om vi ikke lige skal se tiden an et par dage.

Men så sidder jeg her. Sigurd har lige kastet op (igen). Han har ikke noget at kaste op af. For han har ikke spist et egentligt måltid mad i 1 uge nu!!!! Det er så sindsygt og helt vildt skræmmende. Alle der kender ham ved, at han i forvejen er underernæret, på grund af længervarende madlede. Men nu er det helt galt. Nu er det umuligt, at få noget mad i ham. Hvis jeg tvinger noget ind i munden på ham, spytter han det bare ud. Jeg tænker, at han har den ondeste kvalme. Men jeg tænker også at han ikke kan blive ved med, at klare det her….. det lyder helt skørt, men jeg er oprindeligt bange for, at han skal dø af sult!
I morgen skal jeg have fat på epilepsihospitalet, måske egen læge og helt sikkert Skejby Sygehus. Jeg vil have lagt en nasalsonde på ham. Jeg bliver nødt til, at få noget næring i ham.

Det er svært og skræmmende og jeg ville ønske, at nogle kunne tage os i hånden og vise os vejen. For hvad er hvad i alt det her? Måske kan han ikke tåle CBD´en og hvad fanden gør vi så? Måske er det bare almindelig sygdom, som lander virkelig uheldigt midt i alt det andet. Jeg ved det ikke og det er skræmmende. Meget!

De sidste mange indlæg har været mere eller minder tunge. Jeg er ikke sikker på, at jeg gider skrive mere her, før jeg har noget positivt af berette. På den anden side, så gør det nogle gange godt, at få det ud.
Jeg orker ikke, at læse det jeg lige har skrevet igennem, så I må bære over med eventuelle stavefejl, underlige formuleringer og andet.

Og til sidst, lige et billede af min pressede lille dreng. Nu også med udslæt!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 kommentarer til “Desperation

  1. Øv!
    Jeg håber lægerne får styr på ham hurtigt og effektivt.
    Omgangssyge er virkelig over landet lige pt

    God bedring med ham og jeg håber lægerne finder på en god plan i dag!

    /J

  2. Mødte (og fædre) ved også bare bedst og I er jo efterhånden autodidakte læger – det bliver man desværre nødt til i dagens Danmark :-/

Skriv et svar