Han øver sig

Jeg tænker, at det i en eller anden grad er svært for alle, at blive storesøster/storebror, eller som minimum en tilvænning.

Som jeg har skrevet før, her på bloggen, så har Sigurd tacklet det, at blive storebror meget bedre, end jeg havde turdet håbe på.
Det sker, at han bliver en smule jaloux ind i mellem, når hende lillesøsteren får lidt for meget opmærksomhed. Men det er aldrig værre, end det kan afhjælpes med et kys og kram fra hans far eller mig.

Han er en meget kærlig dreng, der gerne dele ud af kys og kram. Men kun til de særligt udvalgte, nemlig alle os der er helt tæt på ham. Alle andre kan godt glemme det.
Selv om han fra starten har accepterert Vilma og været meget opmærksom på hende, så har hun ikke været en af de særligt udvalgte. Faktisk har han overhovedet ikke brudt sig om, at hun skulle komme alt for tæt på ham.
Vi har presset på, men også accepteret det, når han har sagt fra og bedt os om, at holde hende væk fra ham.

Men han øver sig gør han. Øver sig i at være storebror og forsigtigt komme tættere på hende.
Han er langsomt begyndt at acceptere, når vi sætter hende ved siden af ham og han er også begyndt, at lægge sig ned til hende, når hun ligger på sit legetæppe på gulvet – dog altid med ryggen til. Ind til videre.

Forleden morgen sad han inde i sengen. Vilma lå også derinde – lidt væk fra ham. Jimmy var ude i haven og jeg sad på køkkenbordet og vaskede mine fødder.
Vilma græd og Sigurd blev ved med, at råbe til mig og fortælle, at hun græd. Jeg råbte tilbage, at det kunne jeg godt høre og at jeg var på vej, men at hun altså lige måtte vente et øjeblik.
Da jeg et øjeblik efter kom ind til dem igen, havde han trukket hende op på skødet og sad og vuggede hende forsigtigt frem og tilbage imens han sagde “såååå såå så Vilna.”

Jeg tænker at hun er heldig hende Vilma, med Sigurd som storebror.

Jeg er vild med det her billede 🙂

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer til “Han øver sig

  1. Hvor er han fantastisk! Det må have krævet overvindelse for ham?
    Men det der øjeblik, hvor “den store” fuldt ud accepterer, og viser direkte omsorg for, “den lille” er bare så rørende! ❤️
    Jeg tænker også, hende Vilma er heldig 😊

Skriv et svar