Hvem er I

og hvor kommer I fra??

Hvis det ikke var for ham jeg er gift med og det faktum, at vi indtil for et par måneder siden havde en webshop, så havde jeg nok ikke ret meget styr på alt sådan noget med statistikker. Statestikker i forhold til hvor mange besøgende der er her på siden, hvor mange hits de enkelte indlæg har og så videre.

Det tænker jeg, at de rigtige blogger har og det er jo egentlig ret fornuftigt, men altså jeg har det kun i kraft af manden min og den tidligere webshop.

Mine indlæg har i gennemsnit et par hundrede visninger.
På en gennemsnitlig dag, hvor jeg ikke har skrevet indlæg, har jeg ca. 10-15 besøgende.
I dag har jeg ikke skrevet noget indlæg (før nu) og alligevel vælter det ind med besøgende.
Da jeg stod op efter at have puttet først det ene barn og så det andet, kunne jeg se at der var 14(!!!!) online og jeg har haft lige over 200 besøgende i dag!
Yeay, det er jo helt vildt fantastisk! Men også lidt underligt, for det er langt fra normen her på min lille blog.

Så hvor kommer I fra, alle Jer der pludselig besøger min blog???
Hvis I vil skrive en kommentar og fortælle mig, hvordan I har fundet frem til mig, så vil jeg blive så glad 🙂

På forhånd tak og rigtig god søndag til Jer!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

8 tanker om “Hvem er I”

  1. Hej Mallemor:)

    Jeg hedder Gitte og kommer fra Århus.
    Jeg er mor til to, Mads på 6 og Liv på 10.
    Mads har en kromosomafvigese, infantil autisme, opmærksomhedsforstyrelse og kognitive vanskeligheder.
    Jeg har læst med på din blog længe, og holder neget af, at du deler både godt og skidt fra hverdagen. Meget kan jeg nikke genkendende til, noget gør mig klogere og sidst men ikke mindst bringes smiler frem:)

    Jeg er socialrådgiver og i min sparsomme fritid sidder jeg ved mine symaskiner og laver unika tøj:)

    DBH Gitte

    1. Hej Gitte
      Mange tak for din kommentar og præsentation af dig selv. Jeg synes det er super spændende, at få et større indblik i, hvem der læser med herinde.
      Jeg kan læse, at du også er udfordret med en søn med et handicap og jeg er glad, stolt og beæret over, at du kan få noget ud af mine ord 🙂

  2. Der er netop i dag oprettet en tråd på min-mave, hvor en person fortæller om at være højgravid uden arme. Din blogs navn bliver nævnt flere gange. Derfor dine mange besøgende. Tror jeg.

    1. Aha, så det er der alle de besøgende kommer fra! Tusinde tak for afklaringen, jeg var ved, at gå til af nysgerrighed 🙂
      Har lige fundet tråden og det er ret specielt at læse den, for jeg vidste faktisk slet ikke, at der var andre armløse kvinder i DK på min alder 🙂

  3. Jeanett Hvolby M. Hye

    Du ved jo hvem jeg er 😉

    Og selvom jeg ikke får kommenterer meget (eller noget overhovedet), så læser jeg med hver gang du poster

    /J

  4. Du ved også hvem jeg er. Synes din blog er fantastisk, og hvor fedt med så mange følgere 😊 Du skriver super godt 👍🏻

    1. Tak Pia, hvor er du sød! Hvis jeg kunne finde ud af, at lave en kysse smiley her på min Mac, så fik du sådan en 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *