Lidt mere om pigebarnets navn

Af hjertet tak for alle Jeres stemmer og ikke mindst kommentar med foreslag til, hvad Vilma´s ekstra fornavn skal være. Faktisk er I tilsammen kommet med lidt over 40 forskellige bud på pigenavne, som I synes passer sammen med Vilma.
Det har været helt vildt sjovt, at læse alle Jeres bud og sjovt, hvor mange af Jer, der har tænkt at hendes ekstra fornavn skal starte med V ligesom Vilma. Det havde jeg slet ikke selv overvejet, da det er helt tilfældigt, at Sigurd´s ekstra fornavn også starter med S.

Hvis jeg udelukkende kigger på stemmer, er Marie en klar favorit og det kan jeg godt forstå, for det er et rigtig fint navn og det passer sammen med de fleste andre navne.
Da jeg var gravid med Sigurd, vidste vi ikke om jeg ventede en dreng eller pige (jeg havde dog på fornemmelsen, at han var en dreng) og vi havde dengang besluttet, at blev det en pige, skulle hun hedde Marie Beate.
Så det vil jo være nærliggende, at kalde hende her Vilma Marie.

Jeg er endnu ikke helt sikker på det navn, men jeg hælder meget til Marie, som flertallet har stemt på og som Jimmy ønsker, at det skal være.
Jeg har dog forelagt ham ideen, at vi så lige smider Molly ind i rækken – som i Vilma Marie Molly eller Vilma Molly Marie. Den er Jimmy slet ikke med på og set i lyset af, at hun også skal have 2 efternavne har han jo nok ret. For hun er ikke kongelig, hende min lille troldeunge (og dermed ingen prinsesse :-)).

Om et par måneder skal vi holder barnedåb og inden da har vi forhåbentlig helt styr på navnet.

Igen tak fordi I gad, at lege med og tak for alle Jeres stemmer og forslag.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *