Hvad skal pigebarnet hedde?

ADVARSEL: Dette indlæg indeholder udelukkende first world problems.

…..og ved I hvad? Det passer mig ganske udemærket. For jeg forholder mig alt for ofte til alt for alvorlige problemstillinger, som oftest i forhold til Sigurd og hans sygdom. Så det her er faktisk helt okay.

Nå, men vi har jo fået det her lækre pigebarn, men hvad skal hun hedde??
Vi er helt sikre på Vilma og så hendes efternavn.
Men hendes ekstra fornavn, det er vi slet slet ikke sikre på, hvad skal være.

Og så kan man jo spørge sig selv, om hun så overhovedet skal, at have 2 fornavne, særligt set i lyset af, at vi faktisk stort set aldrig bruger Sigurd’s ekstra fornavn Sylvester.
Men ja det skal hun, for jeg kan godt lide, at mine børn har 2 fornavne, også selv om det jo i virkeligheden er ganske unødvendigt.

Men den er svær, når man ikke helt kan blive enige om det der ekstra navn.

Da jeg forleden fremlagde “problematikken” for min 10-årige niece, spurgte hun hvorfor jeg ikke bare lavede en afstemning på min blog.

???? Jeg vidste slet ikke, at hun kendte til min blog og jeg blev nok en smule paf og nåede straks at tænke, at jeg virkelig ikke håber at hun har læst med herinde, for det ved jeg ikke helt om jeg synes hun er gammel nok til.
Så søde Sara, hvis du læser med, så skynd dig at lukke øjnene NU. Eller vent, det her indlæg må du faktisk gerne læse, for jeg følger nemlig dit råd og laver en afstemning.

Here it goes…. Jeg håber, at I har lyst til at lege med, selv om det på ingen måder er givet, at flertallet, får lov til at bestemme her 🙂

1: Vilma Marie det er nok mest Jimmy, der er mest vild med det. Begge hans bedstemødre hed Marie og navnet betyder derfor noget særligt for ham. Jeg synes også, at det er et rigtig rigtig fint navn, men jeg er bare ikke sikker på, at vores Vilma er en Vilma Marie.
2: Vilma Beate, jeg har siden jeg var barn har et eller andet med navnet Beate og har nok altid tænkt, at hvis jeg fik en pige skulle hun hedde Beate. Men da jeg så fik en pige, så føltes Beate helt forkert. Men måske det kan bruges som ekstra navn.
3: Vilma Molly, jeg ELSKER navnet Molly, men det gør Jimmy ikke…. men det kan nok godt sniges ind som ekstra navn. Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt Vilma Molly klinger lidt forkert.
4: Vilma Alfrida, det er egentlig min bror og svigerindes navn, forstået på den måde, at Alfrida er et navn, de har præsenteret for mig, som noget de måske ville kalde deres datter. Men de siger, at det er okay, at vi bruger det. Jeg havde aldrig hørt det navn før de nævnte det, men jeg synes det er helt vildt fint, dog er jeg i tvivl om det bliver for skørt sammen med Vilma.
5: Vilma ???, måske en af Jer har et forslag til et super skønt navn.

Og så til afstemningen….

Hvad skal pigebarnet hedde?

Se resultater

Indlæser ... Indlæser ...

På forhånd tak for Jeres svar!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

12 tanker om “Hvad skal pigebarnet hedde?”

  1. Jeg synes det vil være flot, hvis hendes andet fornavn starter med V, nu hvor Sigurds to navne begge starter med S. Hvad med Vilma Vigga/Valentina/Viktoria/Vilhelmina/Viola eller noget 😊

    1. Mange tak for input 🙂
      Det er faktisk helt tilfældigt, at begge Sigurd´s navne starter med S. Så for mig er det slet ikke givet. at Vilma skal hedde noget med V.

    1. Tak for dit foreslag. Hvor er det egentlig sjovt, hvor mange af Jer der foreslår noget med V 😉
      Vilma Victoria føles dog ikke helt rigtigt for mig.

    1. Betty, det havde jeg slet ikke tænkt på, men det er et mega fint navn – Vilma Betty, det kunne hun godt hedde 🙂

  2. Ihhh altså kæmpe tillykke Malene – havde ikke været herinde i langtid og så faldte jeg over sådan en skøn nyhed 👏🏻😊 Først vil jeg ønske jer hjertelig tillykke med jeres pige 😊 Kom lige til at tænke på jer 😊 Jeg synes Vilma Dotea klinger helt vildt fint 🙈

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *