Den der amning, del 2

Nu skal det her ikke være en ren ammeblog, men jeg har altså lige lyst till, at følge op på mit forrige indlæg. For den der amning har virkelig fyldt RIGTIG MEGET herhjemme.

Først og fremmest, af hjertet tak for alle Jeres kommentar, beskeder og gode råd, både her på bloggen og på facebook. Jeg har vist afprøvet de fleste af Jeres råd…. drukket alkoholfri øl og ammete, ligget hud mod hud med baby pigen, talt med ammerådgiver etc.
Efter et par dage med kedelige og slatne bryster, uden ret meget mælk, virker det til, at min mælkeproduktion nu er godt oppe igen. Jeg vågner i hvert fald hver morgen, med kæmpe store og hårde babser, klar til endnu en dag med amning. Det er ret meget en lettelse.

Det mest fantastiske er dog, at det nu tyder på at vi ENDELIG har fået ordentlig gang i den der amning. Efter et par virkelig hårde dage, med et skrigende barn, som bare ikke kunne finde ud af, at tage fra ved brystet, så er skuden pludselig vendt. Takket være manden min, som pludselig fik en god idé.
På grund af Sigurd og al hans megen medicin har vi en hel skuffe fuld af engangssprøjter i forskellige størrelser og en eftermiddag, hvor Vilma havde ligget og skreget på mit bryst i 45 minutter, kom Jimmy pludselig i tanke om, at vi jo kunne prøve at sprøjte lidt af min udmalkede mælk ind i munden på hende, når hun lå med mit bryst i munden. Så med den mindste sprøjte vi kunne finde gik vi igang og i det samme øjeblik hun fik et par dråber ind i munden gik hun igang med, at sutte og min mælk faldt til.
Det trick har vi brugt de sidste par dage og det fungerer hver gang. Min mælk falder meget hurtigere til (sikkert fordi jeg ikke sidder og stresser) og Vilma tager fat og spiser og spiser og spiser. Og hold nu op en forskel det gør, at vi ikke længere har den kamp og de frustrationer (tør dog næsten ikke, at skrive det, af frygt for at jinxe det!).
Det har virkelig været en sindssyg hård kamp, som vi begge, men nok særligt Jimmy, var ved at opgive. Og hvor end jeg gerne vil amme, så ville det heller ikke være det værd, hvis vi begge to skulle blive ved med, at blive så stressede og frustrede over det. Det gjorde intet godt, for nogen af os. Men nu virker det – og det er fantastisk!

Jeg malker dog fortsat ud og giver flaske, med min mælk, når hun vågner midt på natten. For det er bare det nemmeste og så længe, at det ikke betyder, at hun ikke vil tage brystet om dagen, kommer jeg nok til at fortsætte med den løsning et stykke tid endnu.
Af praktiske årsager sover vi alle 4 inde i soveværelset. Jimmy og jeg fungerer som Sigurd´s anfaldsalarm og Vilma er jo så lille, at hun skal være tæt på os. ¨Så sådan må det altså være, for nu.
Da Sigurd helst skal have rigtig meget ro, når han sover, da det ellers kan udløse anfald, er løsningen med flasken det nemmeste. Så snart jeg kan høre, at hun er ved at vågne op og kræve mad, skynder jeg mig ud og varme en flaske og så er jeg tilbage i sengen, med flasken, inden hun når at blive rigtig vred og dermed vække/forstyrre Sigurd. Så det fungerer og det håber jeg i den grad, at det bliver ved med.

På nedenstående billede er Vilma pigen faldet i søvn, ved mit bryst, efter at have spist et laaangt måltid.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *