Nu som mor til to

For præcis en uge siden, fredag den 28.04, blev jeg mor til to og fraset den ekstreme træthed, så er jeg VILD med det!
Det er så overvældende og fantastisk, hvor hurtigt man kan forelske sig i sådan et lille menneske.

Vilma hedder hun, hende lillesøsteren. Hun er en stor fin pige, som kom ud med en kampvægt på 3520 g. og en længde på 52 cm. Jeg synes selv det er en ret stor pige, som jeg har groet, taget i betragtning at jeg selv er en lille skid på 155 cm.

Sigurd har taget bedre i mod hende, end jeg havde turde håbe på. Han accepterede hende lynhurtigt og er både meget opmærksom og betænksom i forhold til hende. Han vil dog under ingen omstændigheder kysse hende og helst heller ikke sidde med hende. Men til gengæld viser han tydeligt, at han har brug for ekstra kys og kram fra Jimmy og jeg, hvilket han naturligvis får.

Mit kejsersnit blev en smule mere voldsomt, end jeg havde håbet på. Jeg var på forhånd meget meget nervøs, da der under mit kejsersnit med Sigurd var en del komplikationer i forbindelse med bedøvelsen og jeg ville meget nødigt lægges i fuld narkose. Tanken om ikke, at skulle være vågen, når mit barn kom til verden, havde jeg det meget svært med og med dette i mente gik narkoselægen igang med, at lægge en spinalbedøvelse på mig. Det gik fint, i første forsøg ramte hun rigtigt og nu var det bare, at vente på at bedøvelsen skulle virke….. problemet var så bare, at det gjorde den aldrig, i hvert fald ikke i min højre side. Jeg havde fuld bevægelse i mit højre ben og kunne mærke alt hvad de lavede i den side. Men vi blev enige om, at jeg nok alligevel var smertedækket tilstrækkeligt og så gik kirurgerne igang med, at skære mig op….. !!! Jeg var så slet ikke bedøvet i den højre side og jeg tror faktisk ikke, at jeg kan huske at have oplevet noget så smertefuld. Jeg fastholdte fortsat, at jeg ikke ville i fuld narkose, så i stedet fik jeg en smule morfin og et par pauser undervejs, men nøøøj det gjorde nas! Narkoselægen nåede også på et tidspunkt, at sige, at nu gik den ikke længere, nu skulle jeg lægges i fuld narkose. Kirurgerne sagde, at nu var de færdige med det der gjorde mest ondt og at baby snart ville være ude, så vi fortsatte og pludselig hørte jeg et skrig og så var hun ude og oppe på mit bryst. Jeg nåede lige at se hende og så fik jeg et ordentlig skud morfin, til at klare resten af operationen på. Herefter var jeg fuldstændig dopet og kun lige ved bevidsthed. Det var en meget meget underlig fornemmelse, at ligge der med sin nyfødte på brystet i en kæmpe koger.

Efter 28 timer på Mor-barn afdelingen var vi hjemme igen og klar til, at komme igang med hverdagen. Det er naturligvis hårdt, med manglende søvn, kæmpestore og ømme ammelapper, en pige, som der har været lidt svær, at få igang med amningen og en dreng, som der også skal tages en masse hensyn til.
Vi har haft to episoder, hvor Sigurd fik anfald på samme tid, som Vilma skreg som en gal, hvilket selvsagt var en smule stressende, særligt fordi der kun er et sæt voksenarme i vores familie og fordi mit kejsersnit ar gør, at jeg endnu ikke kan bruge mine fødder/ben til helt de samme ting, som jeg plejer. Men vi klarede det og så er det ligesom prøvet og så kan vi sætte flueben ved, at vi selvfølgelig også kan håndtere sådanne situationer.

På trods af manglende søvn, frustrationer i forhold til amning (som heldigvis ser ud til endelig, at lykkedes), smerter, mere træthed og stress, så er det jo det hele værd og meget mere til. Jeg er så taknemmelig for, at have fået denne her skønne pige og at vi nu er en familie på fire!!!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

8 tanker om “Nu som mor til to”

  1. Åh, kære Malene altså! Hvis man overhovedet kan gradbøje tillykke… så sender jeg hermed det STØRSTE tillykke, sammen med lige så STOR beundring for, hvor seje I er, i jeres nu nærmest halvstore familie! At blive skåret i, og samtidig være vågen og kunne mærke det, lyder jo.. sådan pænt torturagtigt. At have en lille, ny, skrigende baby og en storebror med anfald,lyder faktisk mere nervepirrende end jeg kan forestille mig. I det hele taget er det nok bare ret svært at begribe, hvordan det egentlig er, at være i alt det, I er. Kan kun sige, at jeg er dybt imponeret og bliver helt rørt, når jeg læser om det hele! Vidunderligt med en lillesøster, jeg ønsker hende og jer andre alt det bedste. I er fantastiske!!!

    1. Mange tak Kirstine <3
      Faktisk synes jeg slet ikke, at vi er så seje... for på en eller anden skør måde, så er alt det her jo bare blevet hverdag. Ens børn er jo det dyrebareste, så når det kommer til dem, kan man klare rigtig rigtig meget!

  2. Stort tillykke med Vilma – flot navn😃 Hvor er hun fin. Vi har også en dreng og venter lillesøster til oktober.

  3. Mange gange tillykke til jer og lille Vilma.

    Lyder godt nok som en lidt voldsom fødsel. PS. Jeg synes altså I er seje.

    1. Mange tak 🙂
      Ja, det var en lidt voldsom fødsel, men jeg var jo semi bedøvet og fik noget helt fantastisk ud af det og nu kan jeg også tale med, når nogen taler om at deres fødsel gjorde ondt 😉

  4. Stort og varmt tillykke med jeres datter! Hvor er hun dog fin og dejlig 😍
    Jeg kan kun tilslutte mig koret og sige, at I sgu er seje! Ja, man kan meget, når vilkårene er svære, og man “skal kunne”. Men derfor kan man godt anerkendes for det – for det er stadig en præstation (i hvert fald i os læseres øjne, selvom det måske ikke er det i jeres 😊)
    Og fødslen lyder da godt nok lidt (meget)…. voldsom. Som en oplevelse, der vil have godt af en ordentlig bearbejdning.
    Til slut lige endnu et tillykke – og hvor er det dejligt, Sigurd tog godt imod hende!

    1. Mange tak Signe 🙂
      Jeg tror bare, at jeg har svært ved at se mig selv som specielt sej, fordi det jo bare er blevet hverdag.
      Ja, det var en vild fødsel. Jeg er blevet lovet, at en af de læger der var med under operationen vil ringe til mig og tale forløbet igennem med mig. Det tror jeg vil være rigtig godt, selv om jeg egentlig ikke føler mig særlig traumatiseret af det. Jeg var fuldstændig tryg under hele forløbet og de var gode til, at tale mig igennem det og jeg fik også to små pauser, hvor jeg lige kunne trække vejret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *