Noget der minder om barsel

Jeg må vist erkende, at både min krop og hjerne er gået, mere eller mindre frivilligt, på barsel.
Mandag til tirsdag var vi til den månedlige kontrol på epilepsihospitalet og onsdag havde vi møde med IKH. Begge vigtige aftaler og da de var overstået var det som om, at al min energi langsomt forsvandt ud af mig.
Bevares, jeg har da stadig lige et par småting, som jeg skal nå inden pigebarnet skal ud og jeg har jo også mit drengebarn, som jeg skal tage mig af og være mor til. Og det er helt okay, selv om jeg må indrømme, at han har lige lovlig meget iPad tid for tiden. Men det kan ikke være anderledes, for nu.
Jeg er tung, stor og træt og plukke veerne vælter ind over mig, så snart jeg overvejer at bruge min krop i meget mere end 5 minutter ad gangen. Det er pisse upraktisk og pisse irriterende. Alt foregår i et ekstremt langsomt tempo og det sætter i den grad min tålmodighed på prøve.

Trætheden til trods, sover jeg dårligt om natten. Jeg har svært ved, at få luft og nogle nætter bliver jeg oprigtigt bekymret for, om jeg kan blive ved med, at have nok ilt, i takt med at baby pigen vokser. Jeg tror hun er stor, det føles sådan og jeg er lille og faktisk gør det fysisk ondt, når jeg vender mig i sengen, fordi hun tynger så meget på mine indre organer og mine ribben. Særligt mine ribben gør ondt.
Men jeg holder ud, klemmer balderne sammen og tæller dagene til, at hun skal ud.
Selv om det jo også er en pisse skræmmende og ambivalent følelse, det med at jeg snart er færdig med at være gravid og i stedet er mor til 2!!!!! Mest af alt synes jeg det er helt vildt fantastisk og jeg glæder mig sådan til, at møde hende og se hvad hun er for en, men det er altså også virkelig skræmmende!

Som jeg skrev i mit forrige indlæg, har jeg en masse overskrifter og halvfærdige indlæg, som jeg gerne ville have haft skrevet.
Tanker om kejsersnit (som jeg bestemt ikke er pjattet med, men i stedet er pisse bange for).
Tanker om det med snart, at være mor til 2 børn, hvoraf det ene er et barn med særlige behov.
Tanker om Sigurd, som storebror.
Tanker om hvordan mine forældre klarede det med, at være forældre til et barn med et handicap (for selv om der er mange ting, som jeg kunne ønske/tænke, at de kunne have gjort anderledes eller bedre i min opvækst, så synes jeg faktisk, at de har klaret det ret godt, det med at tackle mit handicap).

Men hvis jeg skal være realistisk, så får jeg dem ikke skrevet, i hvert fald ikke foreløbig. Den rest af energi jeg har tilbage, bliver jeg nødt til, at bruge på andet end bloggen. Jeg synes det er ærgerligt og virkelig svært at erkende, for jeg er vant til, at klare rigtig mange ting og kører i et ekstremt højt gear.
Men jeg må lytte til min krop og den siger, at jeg skal slappe mere af.
Det samme gør min hjerne, for det er som om at jeg ikke er helt så skarp, som vanligt…. måske det er ammehjernen der allerede er slået igennem. 🙂

Jeg vender tilbage, når der på et tidspunkt er mere overskud (hvornår det så end bliver), men om ikke andet, så skal I nok lige få en update, når jeg har født.

Kan I have det dejligt!

Min graviditets app minder mig om, at det er lige om lidt, hvis jeg skulle være i tvivl. 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 tanker om “Noget der minder om barsel”

  1. Kære Malene. Held og lykke og god fornøjelse 🤗 med den kommende tid. Jeg glæder mig så meget på Jeres/dine vejne. Jeg håber alt går, som det skal og er sikker på, I to sammen klarer alt! Glæder mig til at høre, når du får mere energi igen og vender tilbage på din blog 😀 Knus og tanker fra Majbrit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *