At være gravid med Sigurd, var ret fantastisk og ret nemt. Bevares, jeg var virkelig virkelig træt de første måneder af min graviditet, sådan ala at jeg uden problemer kunne sove til ved 13-14 tiden i weekenderne.
Jeg var mere eller mindre forstoppet alle 9 måneder (virkelig klamt og virkelig nederen) og så var jeg da selvsagt tung og træt de sidste uger, inden han blev født. Et par uger før jeg fødte satte han sig fast i mit bækken, langt nede, således at han roterede, når jeg gik og det gjorde seriøst ondt. Men altså det var det, og det var jo ikke noget, en lille lur på sofaen ikke kunne klare.
Denne her gang… knap 8 år siden sidst, er det en helt anden snak. De 8 år gør selvfølgelig noget ved hele situationen og så tror jeg faktisk ikke, at min grundform var ligeså god inden denne graviditet, som den var før den forrige. Det med, at der yderst sjældent er tid til en lur på sofaen gør også virkelig meget. Men det er bare lidt som om, at der også er alt muligt andet “sjovt” i denne graviditet. Jeg ved, at jeg ikke skal have flere børn (selv om det faktum, nogle dage gør mig så vemodig, at jeg er lige ved at hyle), så det er lidt som om, at jeg da denne gang skal prøve alle de der trælse graviditetsgener. For så har jeg ligesom prøvet det og kan tale med om det, skulle snakken falde på det emne.
Foruden at være virkelig træt, så kan jeg skrive en hel masse andet spas på listen over graviditetsgener denne gang:
Jeg havde i starten af graviditeten virkelig meget kvalme og har også kastet op et par gange. Nu er kvalmen så vendt retur (jeg har googlet mig til, at det er meget almindeligt i 3. trimester). Det er virkelig slemt, faktisk værre end i starten af graviditeten. Jeg kaster dog ikke op, men jeg har til gengæld heller ingen appetit.
Jeg har sådan on and off nogle virkelig nederen hæmorider. Jeg har halsbrand, ret ofte. Jeg har stort set konstant hjertebanken, med en hvilkepuls på omkring de 100. Mit blodtryk er lavt, hvilket bevirker at jeg af og til er svimmel. Jeg har nogle virkelig vilde pluk veer og ligamentsmerter (så slemme, at de nogle nætter holder mig vågen). Og så er jeg mega hormonella og det er virkelig frygteligt. Nogle dage kan jeg nærmest mærke hormonerne raser inden i mig og jeg skal i den grad tage mig sammen for ikke, at være en lorte hystade der enten er pisse teenager sur eller bare et mega tudefjæs.
Og så er jeg bare stor, tung og træt. Selv om de fleste jeg møder siger, at min mave er lille og fin og at de da slet ikke kan forstå, at jeg er så langt henne med den lille mave, så føler jeg mig altså kæmpe stor og besværet. Jeg går ekstremt langsomt og kan heller ikke gå så langt længere. Men det værste er næsten, at det lidt føles som en sportspræstation, at skulle spise eller tage make up på, fordi jeg jo bruger mine ben og skal svinge dem rundt om den nu tykke mave. Jeg trykker luften ud af mig selv ved en simpel tandbørstning og så sidder jeg der og puster og pruster, som en anden hvalros.
Oh yes, jeg er meget meget charmerende pt.…. men det er okay altsammen! For der kommer en baby pige ud af alt besværet. Om et par måneder er den store tunge mave væk, til gengæld er jeg mor til en pige, min datter – og hvor er det bare vildt og helt fantastisk!
Uge 30+2
