Sigurd skal være storebror

Nu kan og skal det ikke skjules mere…. Sigurd skal være storebror og Jimmy og jeg skal være forældre til et lille maj barn.

Det er meget meget spændende, vildt, lykkeligt, skræmmende og en hel masse andre ting, på en og samme tid.

Jeg har ikke ønsket, at dele det, her på bloggen, før nu og det er der flere årsager til. Men den primære årsag er, at denne graviditet er meget anderledes end da jeg var gravid med Sigurd. Ikke alene fordi, at jeg denne gang er 8 år ældre (hvilket bestemt kan mærkes), men mest af alt fordi, at når man har et barn med en så alvorlig sygdom som vi har, så er uskylden ligesom brudt. Vi ved, af smertelig erfaring, at der ikke er nogen garantier for, at man får et sundt og rask barn. Det betyder, at jeg igennem meget af denne graviditet har været og fortsat er pisse bange. Bange for, at der er noget galt, at noget skal gå galt og at hun bare slet ikke er, som hun skal være, nemlig sund og rask.
For et par måneder siden fik jeg foretaget en moderkagebiopsi, hvilket bestemt ikke var nogen rar oplevelse, hverken fysisk eller psykisk. Faktisk føltes ventetiden, fra den var foretaget til jeg fik svar, en lille smule som tortur. For skulle den vise, at hende jeg bærer i min mave, havde samme genfejl, som Sigurd har, vidste jeg og var helt afklaret med, at denne graviditet måtte ophøre. Heldigvis skulle jeg “kun” vente 5 dage, før der ringende en læge fra Skejby Sygehus og fortalte mig, at hun ikke har mutation på SCN1A eller andre gener der er relateret til Dravet Syndrom.
Og selv om denne besked fjernede en kæmpe sort sky fra min psyke, så er jeg stadig bekymret og det tror jeg, at jeg vil fortsætte med at være, indtil jeg har hende ude og med egne øjne kan se, at hun er sund og rask, præcis som hun skal være.

Det her indlæg blev ikke helt, som jeg havde forventet. Jeg er en smule bims i låget i dag…. har været på Skejby og fået, at vide at jeg venter en PIGE! Det er der for så vidt ikke noget ekstraordinært i, men “problemet” er bare, at jeg i forbindelse med min moderkagebiopsi fik oplyst, at jeg venter en dreng. Dette har jeg således forholdt mig til, i løbet af de sidste mange uger og så er det bare meget underligt pludselig, at skulle forholde sig til noget andet.
Derudover skabte det en kæmpe angst for, om der så også var fejl i de andre prøver, de har foretaget.
Jeg har efterfølgende talt med den ledende overlæge på Klinisk genetisk afdeling og hun har garanteret mig, at alle andre prøver er fine og uden fejl, det er alene kønnet, de havde fået skrevet forkert i min journal.
Men mere om det end anden dag, for nu vil jeg putte mig i sofaen og hvile mit trætte hovede.